Forside
Tilbage til forsiden
Nyheder
Artikler fra Bryggeriforeningen
Nyt fra Bryggeriforeningen
Artikler fra Det Danske Ølakademi
Kort nyt fra Det Danske Ølakademi

 

Nyeste artikler fra Bryggeriforeningen

Tilbage til oversigt

Øl er sundt

Moderat forbrug nedsætter risikoen for en række sygdomme Øl-elskere har vidst det længe. Nu er det videnskabeligt bevist. En øl om dagen for kvinder og 1-3 for mænd er forbundet med den laveste risiko for sygdom fra 45-årsalderen og kan ligefrem øge sundheden.

Faktisk er det sådan, at personer med et moderat forbrug af øl har 18 % mindre risiko for at dø for tidligt end personer, der er helt afholdende eller har et misbrug. Det er konklusionen i en ernæringsfaglig rapport, udarbejdet af cand. scient. i human ernæring Per Brændgaard Mikkelsen.

Den primære årsag til den gavnlige effekt af et moderat ølforbrug er alkoholen i sig selv. Den sænker risikoen for hjerte-kar sygdomme og type 2-diabetes. Den gavnlige effekt opstår ved et drikkemønster, hvor man drikker hyppigt og mådeholdent, hvilket understreger betydningen af at fremme en nydelseskultur frem for en beruselseskultur.

Vin eller øl
Det har længe været almindelig anerkendt, at et glas vin om dagen fremmer sundheden. Undersøgelser har vist,
at vindrikkere har mindre risiko for hjerte-kar sygdomme end personer, der foretrækker øl. Men øl har faktisk mange af de samme egenskaber, og de hidtidige undersøgelser har samtidig været påvirket af, at vindrikkerne har markant sundere kostvaner.

Ifølge Per Brændgaard Mikkelsen har øl en række ernæringsmæssige fordele i forhold til vin og indeholder en større mængde af en række vigtige mikronæringsstoffer. Det gælder fx B2-vitamin (riboflavin), Niacin, B6-vitamin (pyridoxin), B5-vitamin (pantotensyre), magnesium og silicium. Øl adskiller sig fra de fleste andre drikke- og madvarer
ved sit indhold af humle. Undersøgelser tyder på, at stofferne i humle har gavnlige virkninger i forhold til forebyggelse af osteoporose, type 2-diabetes, åreforsnævring, ledsmerter, paradentose, søvnbesvær, depression, angst og demens. Der er dog behov for mere forskning på området, før der kan foretages deciderede anbefalinger.

Øl har desuden 45 % lavere energitæthed og 62 % lavere alkoholtæthed end vin. Sammen med kulsyren medfører dette en øget mæthedsfølelse ved indtagelse af øl.

Virker mod nyresten og knogleskørhed
Undersøgelsen viser samtidig, at et moderat forbrug af øl nedsætter risikoen for nyresten med 40 % i forhold til indtagelse af vin. Øl har desuden et højt indhold af silicium, der er et vigtigt element i forebyggelse af knogleskørhed.
”Øl skal betragtes om et nydelsesmiddel. Det er hverken et rusmiddel eller en helsedrik. Øl i moderate mængder kan være en del af en sund kost og kan bidrage med vigtige næringsstoffer”, konkluderer Mariane Furbo, der er ernæringsfaglig chef i Bryggeriforeningen.

Læs eller download rapporten


18-12-2008 -


Tilbage til oversigt
  Nyhedskategorier

Øl
afgifter
marked
emballage og miljø
sundhed og alkoholpolitik
arbejdsmiljø
fødevarer

Læskedrik
afgifter
marked
emballage og miljø
sundhed og ernæring
arbejdsmiljø
fødevarer

Øl i tal
Læsk i tal

Øl, publikationer
Læskedrik, publikationer
Ølakademiet, publikationer

Vis alle


©2009 Bryggeriforeningen ∙ Faxehus ∙ Gamle Carlsberg Vej 16 ∙ DK-2500 Valby ∙ Tel 7216 2424 ∙ Fax 7216 2444 ∙