Ansvarlighed

Bæredygtig produktion og ansvarligt forbrug

Vækst med omtanke, respekt og omsorg

Øl, læskedrikke og kildevand er en vigtig del af dansk fødevareindustri. Med en global omsætning på 70 mia. kr. og en eksportandel på 50% bidrager danske bryggerier og tapperier væsentligt med vækst, der sikrer indtjening og arbejdspladser til Danmark.

Branchen er bevidst om, at denne vækst skal ske med tanke for danskernes sundhed, med respekt for miljømæssig bæredygtighed og med omsorg for medarbejdernes arbejdsmiljø.

Derfor har de danske bryggerier og tapperier disse ambitioner for 2030:

  • Intet uansvarligt forbrug af branchens produkter
  • Al produktion skal være 100% CO2-neutral
  • Alle emballager skal være cirkulære
  • Forbruget af vand, råvarer og materialer skal reduceres
  • Ingen medarbejdere rammes af arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser.

Sekretariat for

Partnerskaber

Som led i den danske klimaindsats har regeringen etableret 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet. Bryggeriforeningen er partner i Klimapartnerskabet om Fødevarefremstilling og Landbrug.

Her samarbejder virksomheder, sundheds-ngo’er, myndigheder og brancheorganisationer om at gøre en forskel via innovation af sundere fødevarer til danskerne, så det sunde valg bliver det lette valg.

Medlemmerne er gået sammen om, at alle spiser sundere i fremtidens Danmark. Rådet ønsker at samle, sammentænke og koordinere tre programmer: Danskernes madvaner, Generation Sund og Måltider som velfærd.

En forebyggelsesindsats mod overvægt, som har til formål at øge tilgængeligheden af og efterspørgslen efter lidt mindre portioner og pakkestørrelser.

Bryggeriforeningen er tilsluttet kodeks om fødevarereklamer,.som er et frivilligt initiativ til ikke at reklamere for fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt i medier til børn.