Bryggeriforeningen
Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V
CVR: 4892 3518
T: 7216 2424
Følg os
Bryggerierne og tapperierne anvender ”Design for Recycling Guidelines”, således at emballagerne er designet til genbrug eller genanvendelse. Alle flasker, dåser, fustager, kasser, bakker og folier m.m. kan genanvendes. En stor del af emballagen genbruges allerede i dag, f.eks. bruges en kasse 10-30 år, og når kassen ikke kan bruges længere, bliver den granuleret, og granulatet kan bruges til at fremstille nye kasser eller bakker.
Bryggerierne og tapperierne blæser selv de lette plastflasker fra præforme, hvorved transport fra leverandører til bryggeriet/tapperiet reduceres 7-13 gange, afhængig af flaskestørrelse.
Bryggerierne og tapperierne har afgivet en såkaldt ”Plastic Pledge” til EU-Kommissionen med tilsagn om at øge andelen af genanvendt plast i nye plastflasker. Ambitionen er, at alle nye plastflasker i 2030 er fremstillet af 100% genanvendt plast (forudsat at teknologien er udviklet, og markedet er klart og konkurrencedygtigt, herunder at leverandørerne kan garantere en sikker og stabil forsyning). På kort sigt er målet, at alle plastflasker i 2025 er fremstillet af mindst 50% genanvendt plast, og det er dobbelt så meget, som EU kræver i sit direktiv om engangsplast. I 2019 var de danske bryggeriers og tapperiers plastflasker fremstillet af i gennemsnit 28% genanvendt plast, og dermed har bryggerierne og tapperierne allerede opfyldt EU’s krav for 2025.
Ved at udskifte plastflasker fremstillet af ny plast med plastflasker fremstillet af 100% genanvendt plast, reduceres emballagens CO2-aftryk med 37%. Reduceres samtidig vægten med f.eks. 10 gram pr. styk, reduceres CO2-aftrykket med 42%.
Bryggerierne og tapperierne ejer og driver pantsystemet (Dansk Retursystem) sammen med dagligvarehandelen. I 2019 indsamlede Dansk Retursystem 1,4 mia. flasker og dåser – eller 92% retur. Dertil kommer bryggeriernes egen indsamling af genbrugsflasker, fustager og kasser.
De indsamlede flasker og dåser afsættes til genanvendelse, og mere end 70% bruges igen til at fremstille nye fødevareemballager. I 2019 afsatte Dansk Retursystem samlet 54.854 ton aluminium, glas og plast til genanvendelse, og genanvendelsen gav en samlet besparelse på 153.325 tons CO2. Ved at genanvende en plastflaske reduceres CO2-aftrykket med 81%.
Dansk Retursystem arbejder også målrettet med at reducere sit eget CO2-aftryk, og selskabet har i 2019 reduceret sin CO2-udledning med 35% per emballage ift. 2014.
Med driften af pantsystemet opfylder bryggerierne og tapperierne deres producentansvar for emballagerne.
Plan for cirkulære emballager i 2030:
- Emballager designes til genbrug eller genanvendelse, så emballagerne kan indgå i et lukket kredsløb og blive fuldt cirkulære samt undgå ”down cycling”.
- Plastflasker (PET) fremstilles af 100% genanvendt plast (delmål 2025: 50%)
- Returprocent på 99 (delmål 2025: 93%).
- 93% af flasker og dåser med pant genanvendes til nye drikkevareemballager.
- Dansk Retursystem drives CO2-neutralt.
- Plastforbruget reduceres yderligere
- Brugte materialer, f.eks. transportfilm, karton m.m., opsamles på stedet og afsættes til genanvendelse.
- Alene anvende sekundær emballage (kasser, bakker, folier m.m.) fremstillet af genbrugsmaterialer (delmål 2025: 50%).
- Alle fustager indsamles og genanvendes.
Den energi, der fortsat skal anvendes til opvarmning og kølning m.m., kan forsynes af vedvarende energikilder som et mix af følgende:
- Aftage certificeret grøn el og varme fra eksterne leverandører
- Bruge egne bi- og restprodukter bruges til at fremstille grøn energi. Efter udvinding af proteiner og vitaminer kan masken anvendes til fremstilling af biobrændsel eller biogas, der kan erstatte køb af fossile brændsler. Spildevand kan tilføres eget biogasanlæg, hvor biogassen enten bruges af bryggeriet selv eller afsættes. Energien fra masken og spildevandet kan dermed erstatte brug af fossile brændsler. Indholdsmængderne har et potentiale til at dække 50-80 % af bryggeriets energibehov.
- Yderligere elektrificering af produktionen. Opvarmning, kølning og materieldrift (fx intern transport, tappekolonner, motorer, pumper, ventiler m.m.) kan drives af el, der fremstilles af vedvarende energi.
- Yderligere energieffektiviseringer og nedskalering af allerede anvendte teknikker hos de store bryggerier til anvendelse i mindre bryggerier, f.eks. enkle teknologier til at opsamle og genbruge damp, varme og kulsyre og dermed erstatte køb af fossile ressourcer.
Barrierer:
- Endnu ikke et tilstrækkeligt udbud af indsamlet og genanvendeligt plast i høj kvalitet, der kan bruges til at fremstille nye PET-flasker til konkurrencedygtige priser. Danmark kunne have en ledende rolle i EU med at sikre bæredygtig genanvendelse af PET, baseret på de høje indsamlingsrater i Dansk Retursystem.
- Bryggerier og tapperier forsyner markedet med plastflasker (PET), der kan genanvendes, men de kan ikke få deres flasker tilbage, så de kan bruge dem til at fremstille nye plastflasker. Dansk Retursystem kan i dag ikke betinge et udbud af indsamlet plast til ”closed loop recycling”, hvor bryggerier og tapperier kan få deres egne flasker og dåser retur til fremstilling af nye flasker og dåser. Andre industrier bruger pantsystemets udbud af indsamlet materiale til at opfylde egne mål om brug af genanvendt plast. Dermed kan bryggerierne og tapperierne ikke få adgang til den indsamlede plast, som de selv har leveret til markedet og pantsystemet.
- Selv om EU’s forordning om genvundet plast er fra 2008, og EU-Kommissionen har modtaget ca. 160 ansøgninger, har EU Kommissionen endnu ikke i 2019 au-toriset én eneste genanvendelsesproces. Desuden giver forordningen ikke mulighed for, at plastflasker fremstillet af genanvendt plast fra kemisk genanvendelse kan deklareres med deres andel af genanvendt plast. Dermed risikerer bryggerierne og tapperierne, at de formelt ikke kan dokumentere andelen af genanvendt plast, selv om flasken reelt er fremstillet af genanvendt plast.
- EU’s direktiv om éngangsplast kræver, at kapsler og låg af plast skal være fastgjorte til drikke-varebeholderen under hele produktets brugsfase. Hensigten med kravet er at undgå løse kapsler og låg som henkastet affald, men i Danmark indsamles i forvejen 94% af alle plastflasker med pant via pantsystemet, og ni ud af ti plastflasker afleveres med låget på. Dermed indsamles allerede i dag flere låg, end EU’s direktiv kræver – uden krav om fastgjorte låg. Et krav om fastgjorte kapsler og låg vil kræve en højere flaskehals og et tungere låg, og dermed vil kravet føre til et øget plastforbrug og til mere plastaffald i forbrændingen. Krav om fastgjorte låg kan give god mening i lande, der ikke har en effektiv indsamling af plastflasker, men i lande med effektive pant- og retursystemer vil kravet få en negativ miljøeffekt.
- Manglende incitamenter til at anvende genanvendt plast samt manglende information og oplysning fra Nationalt Plastikcenter om fordelene ved produkter og emballager omfattet af pantsystemet, f.eks. at pantmærket er et miljø- eller kvalitetsmærke, der er forbrugerens garanti for, at emballagen indsamles og genanvendes.