Bryggeriforeningen
Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V
CVR: 4892 3518
T: 7216 2424
Følg os
Alkoholens vej fra mund til mave
Alkohol bliver optaget i blodet gennem mavesækken og tyndtarmen. Efterhånden som alkoholen optages i blodet, føres den rundt til kroppens væv. Det meste af alkoholen nedbrydes i kroppen.
I mavesækkens slimhinde findes et enzym, som nedbryder alkohol.
Har man intet spist, passerer alkoholen hurtigt gennem mavesækken over i blodbanen, og så når alkoholen ikke at blive nedbrudt. Et måltid mad forsinker mavesækkens tømning med flere timer, så enzymet får tid til at nedbryde noget af alkoholen.
Fra mavesækken føres alkoholen med blodet til leveren. I leveren findes en meget effektiv udgave af det alkoholnedbrydende enzym. En del af alkoholen vil derfor blive omsat i leveren, inden den føres videre i blodet.
Den alkohol, der ikke i første omgang omsættes i leveren, føres med blodet til kroppens organer bl.a. hjernen. En frisk og mæt hjerne klarer virkningen af alkohol bedst. Hvis man er sulten, er blodsukkeret lavt, og man bliver lettere påvirket. Det gør man også, hvis man er træt.
Alkohol på tom mave går lige i blodet. Hvis maven er fuld, bliver alkoholen længere tid i mavesækken, hvor mere alkohol kan nedbrydes.
Alkohol – et nydelses- og rusmiddel
Øl, vin og spiritus er nydelsesmidler, vi skal drikke med måde, fordi de indeholder alkohol. Vi kan blive fulde af at drikke, fordi alkohol påvirker vores hjerne. Alkohol er derfor ikke blot et nydelsesmiddel, men også et rusmiddel. Kemisk set er alkohol et lille organisk stof: C2H5OH, der betegnes ethanol eller ethylalkohol. I en almindelig øl (330 ml) eller i et glas vin (120 ml) er der ca. 12 g alkohol – resten er stort set vand.
Alkohol forbrændes hovedsageligt via leveren. Når først alkoholen er kommet i blodet, foregår forbrændingen af alkohol i leveren ved en konstant hastighed og kan ikke fremskyndes ved at bruge gamle husråd. Det hjælper derfor ikke at drikke kaffe, danse, gå en tur eller tage et koldt styrtebad. Det er også ligegyldigt, hvor meget man har drukket. Alkoholen omsættes stadig med samme hastighed.
En person, der vejer 60 kg, er ca. to timer om at forbrænde en genstand.
Nedbrydningen af alkohol i leveren foregår ved hjælp af to enzymer. Først omdannes alkohol til mellemproduktet acetaldehyd ved hjælp af enzymet alkoholdehydrogenase. Acetaldehyd er et giftigt stof, der helst ikke skal ophobes i kroppen. Acetaldehyd omdannes herefter til acetat (eddikesyre) ved hjælp af enzymet acetaldehyddehydrogenase og til sidst omdannes acetat til acetyl-CoA, der kan indgå i stofskiftet til produktion af energi eller til opbygning af fedt.
1 g alkohol giver ved forbrændingen 30 kJ eller 7 kcal. Drikker man én genstand (12 g alkohol) får man 360 kJ (84 kcal) alene fra alkoholen.
Sådan reagerer vi på alkohol
Når vi drikker alkohol påvirkes vores hjerne. Hjernen begynder at fungere dårligere, i starten mister den nogle af sine avancerede funktioner (bl.a. sociale kompetencer) og senere nogle af de vigtige basale funktioner (fornuften, dømmekraften, balancen).
Efter to til tre genstande føler vi os ofte mere veltilpasse, afslappede og løsslupne, fordi de dele af hjernen, der normalt har evnen til at finjustere vores opførsel, når vi er sammen med andre, mister sin funktion. Vi har det tit sjovt, bliver mindre generte, og er man flere sammen løftes stemningen. Ofte synes vi nok, vi er sjovere, end vi i virkeligheden er, og egentlig er det, der sker, at vi mister dele af vores selvkontrol.
Fortsætter man med at drikke, påvirkes hjernebarken og vores fornuft. Vi overgiver os mere til vores følelser, enten positive (”du er så smuk”), eller negative (”jeg hader ham”), og drikker vi endnu mere, mister vi kontrollen over vores følelser og bliver måske vrede, dumme at høre på og provokerende.
Fortsætter vi med at drikke, mister hjernen efterhånden det meste af sin funktion: Vi bliver meget fulde og mister vores dømmekraft og balanceevne. Vi begynder at snuble og rode os ud i situationer, vi aldrig ville have gjort, hvis vi var ædru. Nogle begynder at slås, andre tænker mere på sex. Fortsætter vi med at drikke, ender det med, at vi kaster op og falder måske i søvn.
Dagen efter kommer tømmermændene. Både de fysiske: Vi har ondt i hovedet og kvalme, fordi kroppen er blevet forgiftet af for meget alkohol. Og de psykiske: Vi synes måske, vi har opført os pinligt og fortryder.
Graviditet
Hvis en gravid kvinde drikker alkohol, opnår det ufødte barn samme alkoholkoncentration i blodet som moderen og bliver derfor påvirket i samme grad som hende.
Alle former for alkohol er lige skadelige for det ufødte barn. Alkohol kan give barnet medfødte organskader og hjerneskader. Alkoholskaderne kan ikke helbredes, men er permanente og fortsætter ind i voksenlivet.
Den eksisterende forskning på området dokumenterer, at en genstand om dagen eller derover kan være skadeligt for fosteret. På nuværende tidspunkt er der ikke solid dokumentation for, at indtagelse af mindre end en genstand pr. dag kan skade fosteret.
Der forskes løbende på området. Det kan skabe tvivl om, hvor den nedre grænse for et skadeligt alkoholforbrug under graviditeten reelt ligger. Ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler Sundhedsstyrelsen dog, at man undgår alkohol, når man er gravid eller prøver på at blive det.
Nogle fostre er mere følsomme over for alkohol end andre. Så hvad der fx i større grupper af kvinder ser ud til at være risikofrit for børnene, betyder ikke nødvendigvis, at hvert enkelt foster kan tåle samme mængde alkohol uden at skades.
Da medfødte alkoholskader fuldstændig kan undgås, hvis gravide holder sig fra alkohol, støtter Bryggeriforeningen op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger som lyder:
Er du gravid, undgå alkohol.
Vil du vide mere om graviditet og alkohol, kan du læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.