Aldersgrænse for salg af alkohol

Det er ulovligt for butikker at sælge alkohol på over 16,5% til folk under 18 år. Butikker må sælge alkohol til folk over 16 år. Overtrædelse af loven straffes med bøde.

I restaurationer, på caféer og diskoteker osv. er det forbudt at servere alkohol for personer, der ikke er fyldt 18 år. Overtrædelse straffes med bøde både til den, der serverer, og til den der skaffer sig drikkevarerne.

Restaurationer, caféer og diskoteker har pligt til at skilte med forbuddet, og de har også pligt til at sørge for, at der er mulighed for at få serveret andet end stærke drikke – fx lyst øl eller alkoholfri øl.