• Medlemslogin
Søg
Bryggeriforeningen
  • Nyheder
  • Drikkevarer
    • Øl
    • Læskedrik
    • Vand
  • Tal
    • Tal om drikkevarebranchen
    • Tal om øl
    • Tal om læskedrikke
    • Tal om vand
    • Tal om miljø & emballage
  • Ansvarlighed
  • For medlemmer
  • Foreningen
  • Kontakt
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

Klar til nye eventyr

H.C. Andersen Brewery

”Man gaaer først saa gruelig meget ondt igjennem, og saa …” 

Af Michael Thorsen

Bag glasportalen i en sortnistret betonbygning i et af Odenses industrikvarterer bor indledningen til et eventyr af den slags, digteren H.C. Andersen kunne have skrevet: At alting kan udvikle sig. At grimhed kan fostre skønhed, at uvidenhed kan folde sig ud til klogskab, og at modgang kan ændres til succes.

Gentagne gange har Bryggeriforeningens nyeste medlem, tidligere vognmand Steen Jensen, fløjet på håbets vinger i sit forretningsliv. Tre gange er han blevet skuffet.

Men nu i corona-krisens forhåbentlige efterår genåbner han så småt aktiviteterne i sin BrygSelv-hal på Energivej i Odense og leder samtidig efter en ny adresse til sin midlertidigt lukkede BrygSelv-afdeling i København.

Desuden sætter Steen Jensen ekstra gang i markedsføringen af flaskeøllene ”Eventyrbryg” fra sit bryggeri, H.C. Andersen Brewery, og har meldt sig ind i Bryggeriforeningen. Det sidste er nødvendigt for at få en ny god start med tjek på regler og lovgivning, som han siger.

 

Krise og kræft

– Før jeg kastede mig over brygning og ølsalg, drev jeg vognmandsforretning med op til 35 store lastbiler. Dem havde jeg fået lakeret med H.C. Andersens silhuet og kaldte dem ”Eventyrbilerne”. Det gav fin omtale og omsætning. Men så kom den økonomiske krise i 2008, og dermed var lastbileventyret slut, fortæller Steen Jensen.

Et par år tidligere havde han startet et BrygSelv-koncept efter australsk idé, hvor folk kunne komme og brygge og tappe deres eget øl med egne etiketter.

– I flere år gik det godt i både Odense og København.  Men for fem år siden fik jeg desværre kræft. Det bremsede fremdriften i den nye forretning.

 

Raskmelding og Corona

Inde i BrygSelv-hallens café på Energivej sidder Steen Jensen og fortæller om visionerne for et nyt eventyr, om BrygSelv-konceptet og hans øvrige driftige idéer. Her flokkedes glade mennesker for kun et halvt år siden for at brygge øl, men i dag sidder han alene. Trods endnu en skuffelse er han fyldt med gå-på-mod, optimisme og håb for fremtiden.

– Sidste år blev jeg erklæret rask og ville i gang igen – både med salg af flaskeøl og BrygSelv. Men så kom coronaen og tvang mig til at lukke afdelingen i København, fordi publikum forsvandt, og huslejen blev for dyr. I øjeblikket tillader myndighederne kun en delvis genåbning. Det betyder, at jeg indtil videre kun må holde BrygSelv-events for folk, der kender hinanden – altså for eksempel firma-arrangementer, forklarer den 58-årige iværksætter.

Han kaster et blik ind i en af caféens små nicher til flaskeøllene fra H.C.  Andersen Brewery, som med deres eventyrlige etiketter i guld og farver lokker beskueren bort fra virkeligheden med hver sin andersenske fortælling. Og Steen Jensen tror fortsat fuldt og fast på et nyt eventyr: ” Man gaaer først saa gruelig meget ondt igjennem, og saa bliver man berømt” – som H.C. Andersen skrev i 1855.

Først ved BrygSelv-hallens udgang vender virkeligheden tilbage i form af toiletter, der over dørene meget praktisk er forsynet med opfordringen: ”Tis selv”.

 

Læs mere om bryggeriet på deres hjemmeside.

20/09/2020/af Christina Kirkeby
Del artiklen på sociale medier
  • Del på Facebook
  • Del på LinkedIn
https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/09/Forside-billeder-2020-09-20T135541.792.png 1200 1600 Christina Kirkeby https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/04/logo-bryggeriforeningen-black.png Christina Kirkeby2020-09-20 13:56:332023-08-14 14:19:27Klar til nye eventyr

Nyeste

  • Færre danske bryggerier
  • Danske EU-politikere kæmper for pantsystemet
  • Rekord i antal julebryg
  • Øl gennem den danske kulturhistorie
  • Læskedrikreklamenævnet indgår samarbejdsaftale med Forbrugerombudsmanden

Kategorier

  • Aktuelt
  • Drikkevarebranchen
  • Emballage
  • Forbrug
  • Læskedrik
  • Mad og Øl
  • Marked
  • Miljø
  • Øl
  • Salg og afgifter
  • Samfund
  • Tal
  • Vand
  • Viden

Bryggeriforeningen

Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V

CVR: 4892 3518

T: +45 3033 8511

M: info@bryggeriforeningen.dk

Vilkår og persondatapolitik

Cookiepolitik

Besøg også

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 

Alkoholpartnerskabet

Alkoholreklamenævnet

Læskedrikreklamenævnet

Følg os

Link to: Julebryg Link to: Julebryg Julebryg Link to: Klimavenlig verdenssensation undervejs Link to: Klimavenlig verdenssensation undervejs Klimavenlig verdenssensation undervejs
Scroll to top Scroll to top Scroll to top
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}