• Medlemslogin
Søg
Bryggeriforeningen
  • Nyheder
  • Drikkevarer
    • Øl
    • Læskedrik
    • Vand
  • Tal
    • Tal om drikkevarebranchen
    • Tal om øl
    • Tal om læskedrikke
    • Tal om vand
    • Tal om miljø & emballage
  • Ansvarlighed
  • For medlemmer
  • Foreningen
  • Kontakt
  • Søg
  • Menu Menu

Ølluminati kaster øllets lys over Viborg

Theis Bach Nielsen er stolt over, at hans brewpub har gjort fodbolddrenge til øl-aficionados

– Theis, er du egentlig godt klar over, at i den tid, jeg er kommet her, har jeg betalt dig en hel månedsløn? siger en ung fyr eftertænksomt, da han betaler for sin Don Domingo-stout.

– Du kan få gratis flæskesvær i dag, men så er vi også kvit, snapper Theis Bach Nielsen tilbage, men med smilende øjne.

Stort set alle gæster i brewpubben Ølluminati i Viborg denne fredag eftermiddag har en kærlig eller kæk bemærkning til indehaver og brygger Theis, der selv er ganske leveringsdygtig i rappe replikker.

Stamkunderne og de 2000 venner på Theis’ Facebook-profil, hvor han optræder i bar overkrop og med svaneformet sølvpapirshat på hovedet, har da også fået et ekstra tæt forhold til ham i corona-tiden.

– Jeg gad ikke al bureaukratiet for at få kompensation, men heldigvis var der en flåde af frivillige biler, der kørte mine øl ud til alle de folk, der bestilte online. Det var vildt med den opbakning, jeg oplevede. Selv fra København kom der bestillinger, så jeg skrev ud på Facebook, om der var nogen, der skulle til København i bil – og så leverede de gratis mod at få lidt øl som tak, fortæller Theis, der på den måde kunne sælge flaskeøl for 100.000 kr. om måneden, mens baren måtte holde corona-lukket.

Fuldemandssnak blev realiseret

Det var egentlig ikke meningen, at den nu 43-årige og dengang socialpædagog Theis Bach Nielsen skulle være brygger, men han fik et brygudstyr foræret af sin ven Mads Claus Henriksen, der mest havde købt det på grund af sin ”liderlighed for grej”, som Theis udtrykker det.

Theis lærte sig at brygge, og en aften i Bruxelles, som vennen var flyttet til, rodede de sig under væsentlig indflydelse fra belgisk bryg sig ud i at mene, at de to burde tilføre Viborg et godt ølsted. Mads havde pengene og Theis kompetencerne.

De to venner fuldemandssnakkede også om konspirationsteorier, og så opstod navnet på deres ølbar, Ølluminati, som åbnede i 2017.

– Mange aftener var her ingen efter kl. 23. Det her er Viborg, og folk har vaner. De plejede at drikke igennem de sædvanlige steder, fortæller Theis.

Men gæsterne havde en tendens til at komme igen. De tog deres venner med. Og de blev efterhånden til ud på de små timer.

 

Flyttet ølscenen i Viborg

– Jeg er stolt over at kunne sige, at jeg har været med til at flytte ølscenen i Viborg. Især har jeg opdraget fodbolddrengene, der i starten bare ville have en pils og så videre ud i byen. Nu skal de bare have en Mad Mads på 500 IBU, og de hænger her hele natten, når der ikke er corona. Og jeg har ikke haft én eneste voldsepisode. Som politiet sagde forleden: ”På en eller anden magisk vis har du styr på dine gæster”. God karma trækker god karma til … Hej ungdomssvin. I er meget velkomne, afbryder Theis sig selv, da en lille flok 3.G’ere strømmer ind ad døren, og tilbyder dem en Flat Earth Pale Ale.

Allerede nu brygger Theis 600 liter øl om ugen ud af sin maksimale kapacitet på 800 liter.

– Jeg er ikke tynget af at være uddannet brygger, så jeg tænker ikke i kasser og kategorier. Men alle mine øl, er nogle, jeg selv har eksperimenteret mig frem til, og som jeg selv har lyst til at drikke mig stiv i. Jeg laver ikke et prangende overskud, men det er nok til, at vi kan vokse organisk, og jeg kan få løn til at betale mine regninger.

14/06/2021/af Lærke Bidstrup
Del artiklen på sociale medier
  • Del på Facebook
  • Del på LinkedIn
https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2021/06/S-7-Oelluminati-2-scaled.jpg 1703 2560 Lærke Bidstrup https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/04/logo-bryggeriforeningen-black.png Lærke Bidstrup2021-06-14 11:07:042022-05-31 11:58:13Ølluminati kaster øllets lys over Viborg

Nyeste

  • Endnu flere bryggerier i Danmark
  • Classic-øl i markant fremgang
  • Nyt revolutionerende rensesystem på Mikkellers barer
  • EU-forslag risikerer trods gode hensigter at gå ud over miljøet
  • Debatindlæg: Brug digital alderskontrol til at forhindre salg af alkohol til mindreårige

Kategorier

  • Aktuelt
  • Drikkevarebranchen
  • Drikkevarerbranchen
  • Emballage
  • Forbrug
  • Læskedrik
  • Mad og Øl
  • Marked
  • Miljø
  • Øl
  • Salg og afgifter
  • Samfund
  • Tal
  • Vand
  • Viden

Bryggeriforeningen

Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V

CVR: 4892 3518

T: 7216 2424

M: info@bryggeriforeningen.dk

Vilkår og persondatapolitik

Cookiepolitik

Besøg også

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 

Alkoholpartnerskabet

Alkoholreklamenævnet

Læskedrikreklamenævnet

Følg os

Økologisk specialøl til hr. og fru DanmarkØl-legeplads med store ambitioner
Scroll to top