• Medlemslogin
Søg
Bryggeriforeningen
  • Nyheder
  • Drikkevarer
    • Øl
    • Læskedrik
    • Vand
  • Tal
    • Tal om drikkevarebranchen
    • Tal om øl
    • Tal om læskedrikke
    • Tal om vand
    • Tal om miljø & emballage
  • Ansvarlighed
  • For medlemmer
  • Foreningen
  • Kontakt
  • Søg
  • Menu Menu

Regnedreng vil være brygger i Brædstrup

Af Michael Thorsen.

Olsens Bryghus har endnu ikke fået navneskilt op, men brygværk og tanke er allerede i fuld gang i det gamle mejeri.

For ikke så længe siden fyldte den revisoruddannede økonomikonsulent Jan Støjberg Olsen 50 år. Han har i årevis drevet en række virksomheder. Blandt andet er han medejer af Vejle Rejser, som er et rejsebureau med speciale i erhvervsrejser. På den måde har den ene dag taget den anden i en del år.

Men en aften, da Jan Støjberg Olsen er på besøg hos sin nabo for at spise et stykke mad og smage på nogle specialbryg, sker noget skelsættende. Han træffer en anden gæst, en ølentusiast, der introducerer ham til brygningens lyksaligheder.

Mødet fører til, at Jan Støjberg Olsen kort efter køber et 20 liters brygværk og begynder at eksperimentere i sit bryggers. Og så får kalkulerne ellers konkurrence af en ny passion.

– Og da jeg for nyligt fyldte rundt, tænkte jeg, at jeg ville give mig selv en fødselsdagsgave.

Han lyser op, mens han holder en kunstpause:

– Mange af ens kammerater køber sig jo en ny Audi ved sådan en lejlighed, ikke? Men jeg tænkte altså, jeg ville forære mig selv et bryggeri. Og så begyndte jeg at lede efter egnede bygninger med højt til loftet.

Måtte stoppe huller i gulve

Jan Støjberg Olsen, som netop har meldt sig ind i Bryggeriforeningen, fortæller, at han fik øje på det gamle mejeri i Brædstrup ved Horsens, der havde stået tomt i nogen tid og var ret misligholdt. En investor købte mejeriet, og Jan indgik en lejekontrakt, der indebar, at han selv skulle stå for renoveringen. Han og et par gode venner har derfor i det seneste år været travlt optaget af at stoppe huller i de gamle gulve, fylde fuger i de sprukne vægge og få monteret brygværket, de seks gærtanke á 1000 liter og fire 1000 liters lagertanke.

Der mangler fortsat en flasketappelinje og et navneskilt uden på bygningen, før bryggeriet er fuldt udstyret. Men adgangen til Olsens Bryghus fremstår i dag eksklusiv med en trappe bag glas, der fører op til et salgs- og velkomstlokale med bar, borde og siddepladser i et råt design. Her kan øllet nydes med udsigt til mejeriets gamle kølerum. Og der er åben adgang til brygprocessen, hvor det tekniske nu også er begyndt at fungere.

– Jeg skal jo brygge det hele alene, så alting er automatiseret, og en computer styrer processen. Lige nu er der seks bryg over derinde. Og de bliver for eksempel temperaturstyret automatisk. Selv skal jeg bare taste en opskrift ind, og så kører det hele. Flaskerne fyldes, etiketter og kapsler sættes på. De eneste opgaver, der er overladt til menneskelig betjening, er at tage flasker af båndene sætte dem i kasser.

Jan Støjberg Olsen planlægger at brygge amerikansk- og belgisk-inspireret øl. Han vil producere stilrene IPA’er, lagerøl og gode hvedeøl, som han synes mangler i Danmark. Selv er han vild med dunkelt øl, som derfor også skal være en del af produktionen. Den nye brygger forventer, at 50-års fødselsdagsgaven vil brygge 30.000 liter øl i løbet af 2021.

10/01/2021/af Christina Kirkeby
Del artiklen på sociale medier
  • Del på Facebook
  • Del på LinkedIn
https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2021/01/Olsens-Bryghus-scaled.jpg 2560 1707 Christina Kirkeby https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/04/logo-bryggeriforeningen-black.png Christina Kirkeby2021-01-10 16:02:382021-01-10 16:17:33Regnedreng vil være brygger i Brædstrup

Nyeste

  • Endnu flere bryggerier i Danmark
  • Classic-øl i markant fremgang
  • Nyt revolutionerende rensesystem på Mikkellers barer
  • EU-forslag risikerer trods gode hensigter at gå ud over miljøet
  • Debatindlæg: Brug digital alderskontrol til at forhindre salg af alkohol til mindreårige

Kategorier

  • Aktuelt
  • Drikkevarebranchen
  • Drikkevarerbranchen
  • Emballage
  • Forbrug
  • Læskedrik
  • Mad og Øl
  • Marked
  • Miljø
  • Øl
  • Salg og afgifter
  • Samfund
  • Tal
  • Vand
  • Viden

Bryggeriforeningen

Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V

CVR: 4892 3518

T: 7216 2424

M: info@bryggeriforeningen.dk

Vilkår og persondatapolitik

Cookiepolitik

Besøg også

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 

Alkoholpartnerskabet

Alkoholreklamenævnet

Læskedrikreklamenævnet

Følg os

Klimavenlig verdenssensation undervejsVil du være med til at skabe de bedste rammer for dansk øl?
Scroll to top