Lovgivning

Lovgivning inden for læskedrik- og vandbranchen

Afgifter

Danmark havde i en årrække høj afgift på læskedrikke, men for at reducere grænsehandelen blev læskedrikafgiften halveret 1. juli 2013 og helt fjernet den 1. januar 2014.

Afgiften betød at helt op til hver tredje læskedrik, som danskerne drak, blev handlet ved grænsen. En stor del af disse blev solgt illegalt i Danmark.

Danske bryggerier og tapperier sælger øl og læskedrikke, hvor danskerne er, og de er derfor også til stede i den dansk-tyske grænsehandel.

Bryggeriforeningen bekæmper illegal handel i samarbejde med bl.a. SKAT. Bryggerierne har intet imod import og konkurrence, men det skal ske på lige og lovlige vilkår. Afgifter skal betales af alle.

Emballage

Enhver, der markedsfører øl eller læskedrikke, skal opkræve pant for emballagen af køberen. Pantsystemet gør, at ni ud af ti engangsflasker eller dåser kommer retur.

Forbrug af ressourcer reduceres

Bryggerier, tapperier og importører har pligt til at sikre, at deres flasker og dåser indsamles til genbrug eller genanvendelse via pantsystemet. Det obligatoriske pantkrav omfatter flasker og dåser af glas, plast og metal, der er under 20 liter, og som indeholder følgende drikkevarer:

Øl
Kulsyreholdige læskedrikke (sodavand)
Naturligt mineralvand, kildevand og andet vand på flaske/dåse
Iste
Alkoholsodavand
Cider
Limonade, nektar, iste m.m.
Frugt- og grønsagssafter (juice), herunder druemost, samt koncentrater.

Ud over det obligatoriske pantsystem har bryggerier og tapperier desuden en frivillig pantoverenskomst, så også deres kasser og fustager indgår i et pantsystem, så de efter brug genanvendes.

Læs mere om pantsystemet

Bryggeriernes og tapperiernes miljøindsats er primært fokuseret på at reducere forbruget af ressourcer ved:

Optimering af energiforbrug
Begrænsning af vandforbrug
Reduktion af udledning af spildevand
Begrænsning af emballageforbrug

Indsatsen sker dels via kravene i virksomhedens miljøgodkendelse, dels gennem virksomhedens miljø-egenkontrolprogram og endelig via virksomhedens miljøstyringsprogram. Herudover kan der være mere specifikke krav og vilkår, f.eks. vilkår fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse eller krav fastsat i virksomhedens spildevandstilladelse.

Større bryggerier og tapperier skal have en decideret miljøgodkendelse, hvor driften skal opfylde krav om at anvende Bedst Tilgængelig Teknik (BAT), og hvor både ansøgning om miljøgodkendelse og selve miljøgodkendelsen sendes i forudgående offentlig høring, og miljøgodkendelsen bliver derefter regelmæssigt taget op til revurdering af miljømyndighederne.

Markedsføring

Bryggeriforeningen mener

Markedsføring er en naturlig del af både forbrugernes og virksomhedernes hverdag. Markedsføring er en essentiel faktor i en effektiv markedsøkonomi, idet de erhvervsdrivende skal have mulighed for at oplyse markedet om eksisterende og nye varer.

Bryggeriforeningen mener, at det i en konkurrencesituation primært handler om at skabe præferencer for et bestemt mærke frem for at udvide totalmarkedet i volumen. For læskedrikke flytter markedsandele sig ikke kun mellem forskellige mærker, men tillige mellem forskellige produkttyper, herunder sukkersødede, sukkerreducerede og sukkerfri læskedrikke, nearwater-produkter og vandprodukter.

Markedsføringen af læskedrikke bør bl.a. ikke opfordre til overdrevent forbrug eller forbrug, der er uforeneligt med en sund og varieret kost eller sund og aktiv livsstil. De danske læskedrikproducenter har derfor pålagt sig selv et særligt ansvar for at sikre ordentlig markedsføring af læskedrikke over for forbrugerne. På initiativ af Bryggeriforeningen nedsatte man i 2008 Læskedrikreklamenævnet for at håndhæve retningslinjerne for markedsføring af læskedrikke i Danmark.

Endvidere har læskedrikproducenterne direkte frasagt sig at markedsføre over for børn under teenagealderen. Bryggeriforeningen medvirker derfor selv til at regulere markedsføringen af læskedrikke.

Læs mere om Forum for fødevarereklamer

Fødevarelovgivning

Kvalitet gennem høj hygiejnestandard og effektiv kvalitetskontrol.

Definition af læskedrikke og vande

Danske tapperier producerer forskellige typer læskedrikke, herunder juice, most, cider og vande. Nedenfor er branchens produkter beskrevet kort. For nogle af produkterne – f.eks. juice, naturligt mineralvand og kildevand findes der i fødevarelovgivningen varestandarder, der beskriver krav til produkternes sammensætning.

For andre produkter findes der ingen varestandarder i fødevarelovgivningen, ligesom der ikke findes særlige branchestandarder.

Læskedriktyper Vandtyper

Mærkning af læskedrikke og vand

Mærkningen på fødevarer giver forbrugeren nærmere oplysninger om produktets indhold og holdbarhed.

Læskedrikke og vande er mærket med varebetegnelse, ingredienser, tilsætningsstoffer, næringsindhold, nettomængde samt en holdbarhedsdato. Derudover er angivet oprindelsessted, hvis det er relevant samt kontaktoplysninger til det ansvarlige firma i mærkningen.

Læs mere om mærkning

Høj hygiejnestandard og effektiv kvalitetskontrol

’Bryggeriforeningens medlemmer fremstiller læskedrikke af høj kvalitet ved at gennemføre en høj hygiejnestandard og en effektiv kvalitetskontrol.

Bryggeriforeningen har udarbejdet en webbaseret branchekode, der er godkendt af myndighederne. Branchekoden indeholder retningslinjer for god hygiejnepraksis, indretning, produktionsforhold, sporbarhed, mærkning m.v. og lever op til myndighedernes krav. Du kan læse mere om branchekoden her.

Bryggeriforeningens medlemmer oplyser altid om anvendelsen af tilsætningsstoffer. Er der anvendt tilsætningsstoffer i læskedrikke vil dette fremgå af etiketten.

Læs mere om kvalitet