Bryggeriforeningen
Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V
CVR: 4892 3518
T: 7216 2424
Følg os
Den gode ølkultur
Den gode ølkultur er at nyde øl med måde og ansvar i situationer, hvor øl kan have en naturlig plads: Til mad, ved en afslappet stund, ved festlige lejligheder eller andre sociale lejligheder i godt selskab.
Det er vigtigt at understrege, at god ølkultur indebærer respekt for personer, som ikke indtager alkohol. Den gode ølkultur demonstreres ved at servere alkoholfrie og alkoholsvage alternativer som alkoholfrit øl, lavalkohol øl, læskedrik eller kildevand. Øl kan bidrage til livsglæde og kan også være en del af en sund livsførelse og i moderate mængder indgå i en sund kost.
Bryggeriforeningen er imod misbrug af vores produkter og modarbejder ethvert misbrug. Misbrug skaber menneskelige, sociale og samfundsmæssige problemer og ulykker, som skal forhindres. Misbrug og overforbrug miskrediterer desuden branchen og produkterne. Har du brug for vejledning i forhold til et ansvarligt alkoholforbrug, kan du kontakte Alkolinjen. Er du ung og pårørende til en med et alkoholmisbrug, kan du kontakte TUBA.
Historier fortæller…
For omkring 8000 år siden mener man, at det første øl blev brygget og egentlig ved ren tilfældighed. Historier fortæller, at en af vores forfædre kom til at hælde vand i en krukke med korn og takket være naturgær fra luften begyndte blandingen at gære. Nogle må har smagt på det og kunne lide smagen – og nok også virkningen. I Danmark er de tidligste spor af øl fra 2800 år f.v.t., idet man efter udgravninger af en gravhøj i Aarhus har fundet spor af maltning i et drikkekar, hvilket tyder på, at karet har indeholdt øl. Et andet tegn på øl finder man i Egtvedpigens grav, som dateres til 1370 år f.v.t.
Øllets oprindelse
Øl i Babylon
Historikere mener, at der omkring det samme tidspunkt også blev drukket øl i det historiske Babylon i Lilleasien 5-6000 år f.v.t. Man kan på gamle lertavler se, at kvinderne ved kong Hammurabis hof dengang havde en daglig ration på tre liter.
Egtvedpigen drak også øl
I Danmark var det først fundet af Egtvedpigens grav, der beviste øllets tilstedeværelse i Danmark. Egtvedpigen blev 1.370 år f.v.t. begravet ved Egtved i Jylland. Hun var i midten af tyverne, da hun døde og blev lagt i en udhulet egestamme. Hun fik mange gaver med i graven, og blandt dem var en birkebarksspand med øl. Øllet i spanden var brygget på hvedemalt, tytte- eller tranebær, pollen og mosepors. En øl der kan komme op på 1,5 % vol.
Ølfund i Danmark fra 2800 f.v.t.
Men for et par år siden fandt en arkæolog ved Moesgård Museum ved Aarhus et tegn på, at der har været øl i Danmark lang tid før det. I en gammel gravplads, der kan dateres til sidst i bondestenalderen – ca. 2800 år f.v.t. – fandt arkæologen et kar med spor af en drik baseret på kornstivelse.
White space
I en af gravene stod et skrøbeligt lerbæger. Da konservatoren fik fingrene i karret, opdagede han en skorpe på karrets inderside. Det var meget usædvanligt, fordi skorper på forhistoriske lerkar normalt kun kendes fra boplads og mosefund i forkullet tilstand. Her var der rent faktisk tale om en uforkullet skorpe i et drikkekar – det krævede nærmere undersøgelse.
Efter en mikroskopisk analyse fastslog man, at skorpen indeholdt en større mængde stivelse i form af meget små stivelseskorn. Flere undersøgelser viste, at stivelsen sandsynligvis stammer fra kornplanter og dermed viser mulige spor efter maltning. Det var altså en drik baseret på kornstivelse, der havde dannet skorpen. Det kan kun betyde én ting – der er tale om øl, tilmed Europas hidtil ældste fund.
Kvinderne og øllet
Gennem historien har ølbrygning været et udpræget kvindeerhverv. Mændene gik på jagt og førte krige, mens kvinderne blev hjemme, tilberedte mad – og øl.
Ølhuse i Babylon
Allerede i det gamle Babylon var det kvinder, der drev de særlige ølhuse. De såkaldte “tsabitu” udskænkede den eftertragtede drik. Siden blev denne tradition overtaget af de såkaldte “ølkoner” i Danmark, der også udskænkede øl fra deres boder.
Mystiske økvinder
I oldtidens Danmark hvor religion og mystik var indflettet i hverdagen, var kvindens rolle som ølbrygger omgæret af en magtfuld rituel betydning. Hun var magisk. Hun havde ud over evnen til at give liv, også magten til at forvandle korn i sit store kar til den berusende og tørstslukkende drik, øl. Dette arbejde foregik i gårdens bryggers – deraf navnet.
Ølbøn
Bryggekunsten var stadig en grundlæggende del af en ung kvinders færdigheder, når hun skulle giftes. Helt frem i 1800-tallet skulle en nygift kvinde i den tyske provins Mecklenburg fremsige følgende bøn, når hun første gang satte sine ben i sit nye hjem: “Kære Gud, når jeg brygger, så hjælp øllet, når jeg ælter dej, så hjælp brødet”.
Mændene tager over
Gennem middelalderen fortrænges kvinden fra bryggekarene i byerne. Manden – fagmanden – begynder at tage over. Første gang bryggerfaget optræder som erhverv, er i København, da kong Erik af Pommern gav byen privileger i 1422. Her fastslås det, at embedsmænd skal ernære sig af deres embede – andre af deres købmandskab, brygning og lignende købmandshåndtering. I 1525 får vi det første bryggerlaug i København. Herefter var det kun på landet, kvinderne bryggede det daglige øl.
Hvorfor hedder det øl?
Alut
Sprogforskerne ved, at “alu” betød bitter. Oprindeligt hed det på oldgermansk “alut”. A’et skal nærmest udtales som et “Å”. Allerede omkring 6-700 e. kr. låner finnerne ordet. I Finland hedder øl stadig “olut”. I England fik de via vikingerne importeret ordet som “ale”, som stadig er navnet på bitterøl. Hos os forsvinder t’et i endelsen, og a og u trækkes sammen til “ø”. Siden har den gyldne drik heddet øl i Danmark, Norge og Sverige.
Ordet øl
Omkring år 200 e.v.t. finder vi oprindelsen til ordet øl. En dragtnål fra jernalderen blev fundet ved Værløse i Nordsjælland. På nålen indgår navnet ALU. Indehaveren af nålen var nemlig en dame ved navn “Alugod”. Ifølge runeforskere var det kvindenavnet Ølgod, hvilket indebærer, at hun enten var god til at brygge øl eller til at drikke det.
Flasken, kapslen og øloplukkeren
Ølflasken i dag
Den nuværende standardølflaske (som er specificeret i DS 53) blev indført i Danmark i april 1949 og afløste gradvist frem til 1963 den gamle skulderflaske. Standardølflasken indeholder 33 cl. og kan randfyldt rumme 353 ml +/- 7,0 ml. Flasken er olivengrøn og vejer ca. 330g.
Før i tiden
Oprindelig blev øl solgt i potmål. 1 pot svarer ca. til 0,9 liter. Lagerøl blev solgt i flasker, der randfyldt rumme 3/8 pot, mens hvidtøl oftest blev solgt i 3/4-pot-flasker.
Den første standardflaske fra 1904 kunne rumme 3/8 pot, hvilket svarer til ca. 33 cl, heraf dette mål. Man kaldte også denne størrelse en halv flaske. Bayersk øl blev af øltapperne i gamle dage tappet på halvflasker. En hel flaske, der svarer til 3/4 pot, blev brugt til overgærede, svage ølsorter.
En øltønde kan rumme 136 pot (131,39 l) 1 pot = ca. 0,9 l.
Form og farve
Flaskens form går også tilbage til de første kegleformede flasker fra 1840’erne. Formen blev standardiseret i 1904 med den såkaldte skulderflaske. Kravet om en flaske, der var lettere at rengøre og vejede mindre, førte til standardflaskens udformning.
Øl skal opbevares i mørke flasker, da øllets smag bliver påvirket af lys. Fra gammel tid har det grønne glas, kaldet grøntglas, været brugt til emballage, da det var det billigste lokale råmateriale. Farven har overlevet, men råmaterialernes sammensætning er anderledes, da der til standardølflasken stilles høje krav til beskyttelse af øllet mod lys.
En standardflaskes levetid er 5-6 år, den bliver genbrugt ca. 30 gange. Der er 255 millioner 33 cl flasker i omløb.
Mærkning
Den riflede ståflade rundt i kanten af flaskebunden, kaldet en roulette-ring, laves for at undgå skader på flasken: Det varme glas kan, når det står på det køligere transportbånd, få små revner (krænger). Dette undgås, når kontakten til båndet mindskes ved rifler. Roulettering anvendes på det meste glasemballage.
Kombinationen af bogstaver og tal i bunden af flasken angiver produktionsår, producent og formnummer. (batchkode). Prikkerne på siden angiver ikke øl på blindskrift, men er batchnummeret, der kan aflæses maskinelt.
Kapslen og oplukkeren
William S. Painter begyndte i 1889 at arbejde på en lukning bestående af en blikplade med en korkskive, som kunne presses ned over flaskehalsen. I 1892 tog han patent på kapslen, som han kaldte The Crown Cork Cap, og han grundlagde firmaet The Crown Cork and seal Co. To år efter opfandt han The Crown Cork opener – oplukkeren.
Dåsen
Allerede i 1929 under forbudstiden eksperimenterede bryggerierne Anheuser-Busch og Pabst med dåseøl i USA. 
De første øl til salg på dåser var Krueger Finest Beer og Krueger Pale Ale fra Gottfried Krueger’s Brewing Company, der kom på markedet den 25. januar 1935. Det første europæiske bryggeri, der kunne sende øldåser på gaden, var det walisiske Felinfoel Brewery i 1936. Andre bryggerier fulgte hurtigt efter.
De første dåser var med flad top, der skulle åbnes med et særligt redskab, i USA kaldet en ”church key”. I september 1935 lancerede man en dåse med en kegleformet top, der var lukket med en kapsel.
Carlsberg startede produktion af dåseøl til eksportmarkedet i 1954. Allerede i 1936 havde man lavet forskellige forsøg med dåser, men videreudviklingen blev stoppet af besættelsen under Anden Verdenskrig.
Carlsbergdåsen, der blev produceret til “Carlsberg Guld Export”, skulle åbnes med et redskab (church key), der trykkede to små huller i låget, hvor man drak af det ene, mens det andet var til at udligne lufttrykket med, når man drak. På hjemmemarkedet var dåserne (med flad top) i handlen fra 28. september 1970 indtil 1981, hvor de blev forbudt. Fra 1973 blev det ved en frivillig aftale bestemt, at dåserne højst måtte have en markedsandel på 2%.
Dåserne kom igen på det danske marked den 23. september 2002 i 33 cl og 50 cl. Samtidig indførtes et retur- og pantsystem for dåserne.
Fremstilling af dåser
Nutidens øldåser fremstilles af aluminium, som er blevet presset op i ét stykke, hvorefter der er påsat et låg med en aftrækningsring. Aluminiumsdåsen blev introduceret i Storbritannien i 1972. I midten af 1970’erne fik dåsen den nuværende form med mindre diameter i top og bund. Denne udformning er pladsbesparende.
I 1970’erne blev Carlsbergs dåser fremstillet af stål. Ståldåsen kendetegnes ved lodningen på siden. Ståldåsen er stivere og har en højere vægt. Ståldåsen var forsynet med ring og split, der blev afrevet. Splitten var temmelig skarp og kunne forårsage slemme snitsår, hvis man var så uheldig at komme til at træde på den. På moderne dåser forbliver splitten på dåsen efter åbning. Splitten med aftrækningsring blev introduceret i USA i 1962 og i Storbritannien i 1967.
I nogle lande kan dåserne være forsynet med en nitrogenpatron, der bliver aktiveret, når dåsen åbnes. Opfindelsen er fra England, 1989, og blev først brugt af Guinness. Idéen er at opnå fadølskvalitet på dåse. Der dannes som ved fadøl et fyldigt cremet skum, når dåsen åbnes.
En dåseskrøne
Det er en vane blandt mange at banke let på dåsen inden åbningen for at undgå overskumning. Om man banker på dåsen eller ej har ingen praktisk betydning. Det vil være en bedre ide at lade dåsen stå lidt inden åbningen, hvis den har været rystet.
Minidåser
I 1983 indførtes 17,5 cl mineralvandsdåser til brug på fly. Denne dåse har samme højde som den 28 cl øldåse, der allerede fandtes på markedet til luftfartsruter. Fordelen er bedre stuveplads for cateringfirmaer.