• Medlemslogin
Søg
Bryggeriforeningen
  • Nyheder
  • Drikkevarer
    • Øl
    • Læskedrik
    • Vand
  • Tal
    • Tal om drikkevarebranchen
    • Tal om øl
    • Tal om læskedrikke
    • Tal om vand
    • Tal om miljø & emballage
  • Ansvarlighed
  • For medlemmer
  • Foreningen
  • Kontakt
  • Søg
  • Menu Menu

Færre nye danske øl på grund af Corona

Aktuelt, Øl
25/02/2021

 

Estimat viser, at der kom en fjerdedel færre nye danske øl i 2020 på grund af Covid-19.

I 2020 samt foreløbig også her i 2021 har de danske bryggerier været stærkt påvirket af corona-nedlukningerne af caféer, restauranter, barer og nattelivet – foruden f.eks. kultur- og musikarrangementer.

En analyse, som Beerticker har udarbejdet i samarbejde med Bryggeriforeningen, viser, at der kom en fjerdedel færre nye danske øl på markedet i 2020 på grund af Covid-19. 1792 nye øl så dagens lys. Men Beertickers estimat viser, at hvis 2020 havde været et almindeligt år, så var der kommet ca. 2400 nye øl på markedet – baseret på den årlige procentvise stigning i antal nye øl, der har været de seneste år.

 

Således blev der i januar og februar sidste år sat månedsrekorder – aldrig før er der kommet så mange nye øl i henholdsvis januar og februar. Så som udgangspunkt så det ud til, at 2020 ville blive endnu et rekordår. Indtil den første nedlukning ramte Danmark i marts.

I rekordåret 2019 kom der 2115 nye danske øl. Et tal, Beerticker estimerer, ville være steget med lidt over 13 procent til 2400 i 2020, hvis det havde været et almindeligt år.

”Heldigvis fik øl-nyderne trods alt et væld af nye og interessante øl at vælge imellem i 2020. Men den markante nedgang i antallet af nye øl er desværre et håndgribeligt tegn på, at Corona-nedlukningen har stækket en ellers sprudlende branche. Vi foreslår, at regeringens ekspertgruppe snarest bør regne på konsekvenserne af en genåbning af restaurationsbranchen, som efter vores opfattelse kan ske sundhedsmæssigt forsvarligt”, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

Covid-19 havde også store konsekvenser i julemånederne, som traditionelt er den vigtigste årstid for bryggerierne. Men aflysningen af julefrokostsæsonen havde stor betydning for en stor del af bryggerierne. Ud over den manglende omsætning endte mange bryggerier også med at brænde ind med julebryg, der ikke kunne sælges efter nytår. Det er ikke ualmindeligt, at juleøl bliver brygget helt tilbage i sommermånederne.

Maj er traditionelt den måned, hvor der kommer flest nye øl. Således var der hele 326 nye øl i maj 2019. Sidste år kom der kun 120 nye øl i maj. Årsagen er, at de to største danske ølfestivaler plejer at blive afholdt i maj. De blev naturligvis aflyst denne gang.

Listen over nye danske øl i 2020:

http://tiny.cc/dkoel2020

Om listen over nye danske øl

Beertickers bagmand Peter Myrup Olesen har nu i 14 år udarbejdet en årsliste over nye danske øl. Det startede i forbindelse med, at Danske Ølentusiaster før i tiden brugte en årsliste til afstemningen om Årets Danske Ølnyhed.

Listen inkluderer i Danmark kommercielt tilgængelige øl fra dansk cvr-registrerede bryggerier og kontraktbryggerier. Listen er baseret på oplysninger indsamlet fra utallige kilder i løbet af året. Til sidst er listen gjort tilstræbt komplet og korrekt, baseret på at langt størstedelen af de danske bryggerier er blevet kontaktet af Beerticker.

 

—

25/02/2021

25/02/2021/af Christina Kirkeby
Del artiklen på sociale medier
  • Del på Facebook
  • Del på LinkedIn
https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2021/02/Forside-billeder-2021-02-25T154307.741.png 1200 1600 Christina Kirkeby https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/04/logo-bryggeriforeningen-black.png Christina Kirkeby2021-02-25 15:40:572021-03-19 13:31:40Færre nye danske øl på grund af Corona

Nyeste

  • Endnu flere bryggerier i Danmark
  • Classic-øl i markant fremgang
  • Nyt revolutionerende rensesystem på Mikkellers barer
  • EU-forslag risikerer trods gode hensigter at gå ud over miljøet
  • Debatindlæg: Brug digital alderskontrol til at forhindre salg af alkohol til mindreårige

Kategorier

  • Aktuelt
  • Drikkevarebranchen
  • Drikkevarerbranchen
  • Emballage
  • Forbrug
  • Læskedrik
  • Mad og Øl
  • Marked
  • Miljø
  • Øl
  • Salg og afgifter
  • Samfund
  • Tal
  • Vand
  • Viden

Bryggeriforeningen

Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V

CVR: 4892 3518

T: 7216 2424

M: info@bryggeriforeningen.dk

Vilkår og persondatapolitik

Cookiepolitik

Besøg også

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 

Alkoholpartnerskabet

Alkoholreklamenævnet

Læskedrikreklamenævnet

Følg os

Dystre udsigter for de danske bryggerierCorona-pressede bryggerier leverer kun få nye påske- og forårsbryg
Scroll to top