• Medlemslogin
Søg
Bryggeriforeningen
  • Nyheder
  • Drikkevarer
    • Øl
    • Læskedrik
    • Vand
  • Tal
    • Tal om drikkevarebranchen
    • Tal om øl
    • Tal om læskedrikke
    • Tal om vand
    • Tal om miljø & emballage
  • Ansvarlighed
  • For medlemmer
  • Foreningen
  • Kontakt
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

Lad os genanvende vores brugte plastflasker til nye

Aktuelt, Emballage, Miljø, Samfund
Nick Hækkerup, Bryggeriforeningen

I 2023 faldt indholdet af genanvendt plast i flasker fra de danske tapperier. Det skyldes især, at tapperierne ikke har ret til at genanvende deres egne brugte plastflasker.

I 2025 skal halvdelen af plasten i danske vand- og læskedrikproducenters plastplasker være genanvendt plast. Sådan lød det delmål, som Bryggeriforeningen satte sig tilbage i 201X med et ønske om derefter at fortsætte mod en endnu højere andel.

Med 52% genanvendt plast i 2022 var tapperierne forud for tidsplanen, men i 2023 faldt andelen af genanvendt plast i deres flasker til 33%.

– Det skuffende fald skyldes, at efterspørgslen på genanvendt plast er steget markant, fordi det er populært for virksomheder i alle brancher at markedsføre deres produkter med, at de indeholder genanvendt plast. Vores medlemmer konkurrerer derfor i stigende omfang med både udenlandske tapperier og med øvrige brancher om at få deres egne materialer retur, siger Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup.

Forsvinder ud af cirkulært kredsløb

De danske forbrugere leverer brugte plastflasker til genanvendelse via Dansk Retursystem, som ejes af tapperierne og bryggerierne. Men det må ikke selv granulere flaskerne, så de kan genanvendes til nye flasker.

De brugte plastflasker bliver derfor sendt til granulering i udlandet, hvor 82% af plasten bliver genanvendt til nye plastflasker. Afhængigt af om der i det pågældende land er et effektivt pant- og retursystem, bliver en væsentlig del af disse 82% derefter ikke længere genanvendt til drikke- eller fødevarer. Og de resterende 18% bliver primært solgt til producenter af fødevareemballager – samt i mindre grad brugt til fx tøj, legetøj og bilinteriør – hvorefter plasten ikke længere bliver genanvendt til drikke- eller fødevareemballager.

– Det er stærkt problematisk, at en betydelig del af plasten fra vores medlemmers flasker til vand, juice og læskedrikke forsvinder ud af et bæredygtigt cirkulært kredsløb, som kan sikre, at plastflasker bliver til nye plastflasker igen og igen, siger Nick Hækkerup.

Undgå klimabelastende transport

Det brudte cirkulære kredsløb gør det vanskeligt at leve op til EU’s kommende emballageforordning, som forpligter tapperierne – til forskel fra øvrige brancher – til i 2040 at anvende plastikemballager, der indeholder mindst 65% genanvendt plast.

Men EU’s nye emballageforordning giver medlemsstaterne mulighed for at give virksomheder prioriteret adgang til genanvendt materiale, såfremt det bliver brugt til produkter, hvorfra materialet atter kan genanvendes – eksempelvis fra brugte plastflasker til nye plastflasker af genanvendt plast.

– Vi opfordrer de danske politikere til at benytte denne mulighed og sikre vand-, juice og læskedrikproducenter rådighed over de plastflasker, som de selv sender på markedet og indsamler via pant- og retursystemet, siger Nick Hækkerup,

Han beder ligeledes politikerne tillade Dansk Retursystem at omdanne de brugte plastflasker til granulat i Danmark. For det vil spare dyr og klimabelastende transport til udlandet og samtidig gøre det lettere for danske tapperier at købe deres egne plastmaterialer tilbage.

– Uden et nyt setup bliver det svært at indfri både vores egne ambitioner og EU’s stigende krav, siger Nick Hækkerup.

22/05/2024/af Charlotte Mundt
Del artiklen på sociale medier
  • Del på Facebook
  • Del på LinkedIn
https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2024/05/Nick-Haekkerup-kontor-bredformat-_2-scaled.jpg 1707 2560 Charlotte Mundt https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/04/logo-bryggeriforeningen-black.png Charlotte Mundt2024-05-22 11:40:582024-05-22 11:40:58Lad os genanvende vores brugte plastflasker til nye

Nyeste

  • Læskedrikreklamenævnet indgår samarbejdsaftale med Forbrugerombudsmanden
  • Så småt behøver det ikke være
  • Alkoholreklamenævnets årsberetning 2024
  • Fødevarebranchen bakker op om Influentnævnet
  • Frygt for lukning af bryggerier stiger

Kategorier

  • Aktuelt
  • Drikkevarebranchen
  • Drikkevarerbranchen
  • Emballage
  • Forbrug
  • Læskedrik
  • Mad og Øl
  • Marked
  • Miljø
  • Øl
  • Salg og afgifter
  • Samfund
  • Tal
  • Vand
  • Viden

Bryggeriforeningen

Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V

CVR: 4892 3518

T: +45 3033 8511

M: info@bryggeriforeningen.dk

Vilkår og persondatapolitik

Cookiepolitik

Besøg også

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 

Alkoholpartnerskabet

Alkoholreklamenævnet

Læskedrikreklamenævnet

Følg os

Link to: Alkoholfri øl fejrer jubilæum med rekordsalg Link to: Alkoholfri øl fejrer jubilæum med rekordsalg Alkoholfri øl fejrer jubilæum med rekordsalgAlkoholfri øl fejrer jubilæum med rekordsalg Link to: Bryggeriforeningen er klar til alderstjek online Link to: Bryggeriforeningen er klar til alderstjek online Nick Hækkerup, BryggeriforeningenBryggeriforeningen er klar til alderstjek online
Scroll to top Scroll to top Scroll to top