Hvedeøl

Hvedeøl er overgæret og brygget med et varierende indhold af hvede. Hvedeøl opdeles generelt i en tysk og en belgisk tradition.

Generelt

Øltypen er traditionelt overgæret og karakteriseret af en sødlig, frugtig, men også krydret og i nogle tilfælde syrlig smag. Farven varierer fra hvidgul til gylden og skumkronen fra hvid til cremefarvet. Som navnet antyder, er Hvedeøl brygget på hvedemalt. Det er dog typisk kun halvdelen af malten, der er hvedemalt, mens den anden halvdel er ganske almindelig bygmalt.

Profil:

Oprindelse: Tyskland (Weissbier) og Belgien (Witbier)

Farve og skum: hvidgul til gylden med en hvid til cremefarvet skumkrone.

Smag: sødlig, syrlig, krydret og frugtig med lav bitterhed.

Serveringstemperatur: 7-10°C

Alkoholprocent: 4,6-5,8%

Gæring: Overgæret

Gastronomi

Hvedeøl er generelt velegnet til det lidt lettere køkken, men er også spændende at kombinere med østasiatisk mad. Weissbier er grundet sin sødme og fylde anbefalelsesværdigt til fyldige salater med skinke eller en sandwich med smeltet ost. Witbier er med sin syrlighed velegnet til havets goder og er også fortræffelig til inddampning af fisk, muslinger og skaldyr. De spontangærede udgaver af øllet er desuden velegnet som velkomstdrinks til snacks eller til lette retter.

To traditioner

Den tyske tradition

I den tyske tradition kaldes øllet for Weissbier. I denne udgave af øltypen er mindst halvdelen af malten hvedemalt. Alt afhængigt af om øllet er filtreret eller ej, varierer både navn og smag. De filtrede Hvedeøl kaldes som regel for Kristall Weissbier, og her er gærrester og hvedeprotein filtreret fra. Ufiltrerede Weissbier kaldes for Hefe Weissbier, som modsat Kristall Weissbier, indeholder en del gær og hvedeprotein, hvilket giver en markant duft, smag og fylde. Øltypen findes også i en mørk version, som kaldes for Weissbier Dunkel, og i en stærkere version som kaldes for Weissbier Bock.

Berliner Weisse er endnu en interessant variation, der udspringer fra den tyske tradition. Denne udgave af hvedeøllet har nemlig en spids og syrlig smag samt et lavere alkoholindhold på cirka 2,5-3,0%. Den karakteristiske smag skyldes, at der ofte er tilsat frugt, og at der under gæringsprocessen tilsættes mælkesyrebakterier.

Den belgiske tradition

Den belgiske udgave kaldes Witbier, og den brygges traditionelt på en blanding af pilsnermalt og op mod 50% umaltet hvede. Witbier er ofte ufiltreret og har en frisk og krydret smag, der som regel stammer fra tilsætningen af et afkog af koriander og tørrede appelsinskaller. Øltypen brygges også i variationer, hvor smagen i endnu højere grad er syrlig, da øllet tilsættes mælkesyre. Øllet kendetegnes også af sit særprægede udseende, som er uklart og nærmest fremstår hvidt, når øllet er koldt.

Ud fra den belgiske tradition udspringer underkategorien Lambic. Den er karakteriseret af brugen af vildgær, som resulterer i en spontan gæring. Gæringen er langvarig, hvorfor øllet som regel først drikkes efter ét år. Nogle gange først efter tre til seks års gæring. Smagen og duften er syrlig og øllet fattigt på kulsyre. Blandt de spontangærede øl finder vi også Framboise, som er en videreudvikling af Lambic, hvor øllet tilsættes hindbærjuice, hvilket giver øllet en rød farve.