Bryggeriforeningen
Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V
CVR: 4892 3518
T: 7216 2434
Følg os
Inden for de seneste 10-15 år er vandforbruget i branchen reduceret betydeligt. Fra tidligere at bruge 8-10 hl vand til at fremstille 1 hl øl bruges i dag kun 4-6 hl. De mest effektive bryggerier og tapperier er i dag nede på et vandforbrug på ca. 3 hl. Men der er forsøg i gang med øget genbrug af procesvand, hvor målet er at reducere vandforbruget til omkring 1,5 hl pr. én hl øl. – fx kan kølevand genbruges, og sidste hold skyllevand kan genbruges som første hold skyllevand. Også procesvandet kan renses og genbruges, fx til overskylning af emballager på tappekolonner.
Varme opsamles fra nedkølning af den kogte urt og genbruges til opvarmning af næste hold brygvand eller bruges til rengøring. Også damp fra urtkogning opsamles og genbruges. Urtkogning kræver megen varme over lang tid og reducerer færdigvaremængden pga. fordampning (8%-20% per time). Det er lykkedes for de mest effektive bryggerier at reducere fordampningen til ca. 4% per time og for visse bryggerier endda ned til 2%-4% per time. Ved at forske i og udvikle nye kornsorter, der er mere robuste over for tørke og ekstreme nedbørsmængder, kan der sikres en mere stabil råvare- og fødevareforsyning, der kommer hele fødevaresektoren til gode. Med de nye kornsorter kan maltningsprocessen gennemføres hurtigere og ved lavere temperatur, og det reducerer malteriernes energiforbrug samt øger deres kapacitet. Dertil kommer, at de nye malttyper kan reducere bryggeriets urtkogning til ca. 30 minutter fra i dag 1-1½ time og dermed reducere bryggeriets energiforbrug væsentligt. En kortere urtkogning reducerer samtidig fordampningen, hvorved energiforbruget reduceres yderligere.
Øl brygges af naturlige råvarer som malt, humle, gær og vand. Selve brygprocessen medfører store mængder af ensartede bi- og restprodukter, som bryggerierne i dag typisk afsætter som kvægfoder, fordi mask og overskudsgær er rig på proteiner, vitaminer og mineraler. Den største fraktion er mask, som er skaller og andre uopløselige dele fra malten, der er tilbage efter ølbrygning. Årligt afsætter bryggerierne ca. 90.000 tons mask, typisk til landmænd som kvægfoder. Mask kan også bruges som biomasse til at fremstille grøn energi. Mask og spildevand kan bruges til at fremstille grøn energi, der erstatter bryggeriets køb af ekstern el og varme og dermed bidrager til et CO2-neutralt energiforbrug.
Under gæringen dannes alkohol og kulsyre. De store bryggerier – og i begyndende omfang også de mindre – opsamler kulsyren fra gæringen, renser den og bruger kulsyren til forskellige formål eller afsætter den. Kulsyren kan tilsættes øllet før tapning og til at karbonisere læskedrikke og vand, hvor kulsyren giver den karakteristiske perlende fornemmelse på tungen. Kulsyre bruges også til at fortrænge ilt under tapning, ved fyldning og tømning af tanke eller til at føre øl fra tanke igennem rør og slanger, eller til at neutralisere spildevand. Kulsyren kan også afsættes og bruges til frysning af fødevarer, til fremstilling af tøris, som drivmiddel i brandslukningsudstyr eller som beskyttelsesgas under svejsning.
Plan for CO2-neutral produktion:
Den energi, der fortsat skal anvendes til opvarmning og kølning m.m., kan forsynes af vedvarende energikilder som et mix af følgende:
- Aftage certificeret grøn el og varme fra eksterne leverandører
- Bruge egne bi- og restprodukter bruges til at fremstille grøn energi. Efter udvinding af proteiner og vitaminer kan masken anvendes til fremstilling af biobrændsel eller biogas, der kan erstatte køb af fossile brændsler. Spildevand kan tilføres eget biogasanlæg, hvor biogassen enten bruges af bryggeriet selv eller afsættes. Energien fra masken og spildevandet kan dermed erstatte brug af fossile brændsler. Indholdsmængderne har et potentiale til at dække 50-80 % af bryggeriets energibehov.
- Yderligere elektrificering af produktionen. Opvarmning, kølning og materieldrift (fx intern transport, tappekolonner, motorer, pumper, ventiler m.m.) kan drives af el, der fremstilles af vedvarende energi.
- Yderligere energieffektiviseringer og nedskalering af allerede anvendte teknikker hos de store bryggerier til anvendelse i mindre bryggerier, f.eks. enkle teknologier til at opsamle og genbruge damp, varme og kulsyre og dermed erstatte køb af fossile ressourcer.
Barrierer:
- Der kræves store og langsigtede investeringer i egen energifremstilling og til elektrificering af produktionen, men disse investeringer foretages i dag ofte ikke pga. stor usikkerhed om ramme-vilkårene, og fordi tilskudsordninger og regler hyppigt ændres
- Der mangler incitamenter til elektrificering af produktionen
- Miljøstyring og energiledelse er ikke udbredt hos små bryggerier. Der er behov for at udvikle simple værktøjer, der kan understøtte deres indsats på en enkel og overskuelig måde, både økonomisk og administrativt.
- Der er et tilsvarende behov for at udvikle enkle klimaværktøjer til mindre bryggerier, så de på en enkel måde kan beregne og vurdere effekten af forskellige tiltag og sætte ind, hvor det giver mest værdi.
- Kommuner er tilbageholdende med at godkende forslag fra virksomheder, der ønsker at etablere eget rensnings- og biogasanlæg.
- Biomasseaffaldsbekendtgørelsen, der definerer biomasseaffald, som kan forbrændes uden kommunal anvisning. I dag er ”malt” optaget på listen, men ikke ”mask”. Malt er imidlertid en råvare til ølbrygning, mens mask er det relevante restprodukt fra ølbrygning, som kan anvendes til fremstilling af CO2-neutral energi.