Fakta om alkohol

I Bryggeriforeningen mener vi, at alle initiativer i forhold til alkohol skal basere sig på fakta. Her på siden kan du blive klogere på, hvordan alkohol påvirker kroppen og dine omgivelser og læse om Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Sådan påvirker alkohol kroppen

Øl, vin og spiritus er nydelsesmidler, vi skal drikke med måde, fordi de indeholder alkohol. Vi kan blive fulde af at drikke, fordi alkohol påvirker vores hjerne. Alkohol er derfor ikke blot et nydelsesmiddel, men også et rusmiddel.

Sådan reagerer vi på alkohol

Når vi drikker alkohol påvirkes vores hjerne. Hjernen begynder at fungere dårligere, i starten mister den nogle af sine avancerede funktioner (bl.a. sociale kompetencer) og senere nogle af de vigtige basale funktioner (fornuften, dømmekraften, balancen). Derfor stiger risikoen for en trafikulykke også, hvis du kører, når du har drukket alkohol. Læs mere om alkohol i trafikken her.

Unge hjerner kan tage skade

Hjernen er ikke færdigudviklet, før man er i starten af tyverne. Det kan derfor være særligt skadeligt, når unge drikker alkohol. Unges hjerner kan også reagere kraftigere på alkohol og indlæringscentret kan blive påvirket.

Hjernen består af fedt, og da alkohol er fedtopløsende, mister man hjerneceller, når man drikker alkohol. Heldigvis har vi rigtig mange hjerneceller, så man skal drikke meget og i lang tid, før det er fysisk skadeligt for hjernen. Den største risiko for unge ved at drikke alkohol er umiddelbart risikoen for at komme til skade pga. fald, slagsmål, trafikulykker eller arbejdsulykker. Læs mere om unge og alkohol her.

Læs mere om alkohols påvirkning

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen fastsætter anbefalinger om befolkningens alkoholindtag ud fra forskning om alkohols betydning for sygdom og dødsfald.

Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred, siger Sundhedsstyrelsen.

Hvis du drikker alkohol, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne på 18 år og derover:

Højst drikker 10 genstande om ugen
Højst drikker 4 genstande på samme dag

Unge i alderen 18-25 år skal være særligt opmærksomme på ikke at overskride anbefalingerne

Sundhedsstyrelsen fraråder børn og unge under 18 år at drikke alkohol

Ud fra et forsigtighedsprincip er Sundhedsstyrelsens udmelding, at:

Gravide og kvinder, der forsøger at blive gravide, frarådes at drikke alkohol
Ammende kvinder anbefales at udvise forsigtighed ved alkoholindtag

Bryggerierne genstandsmærker på etiketten, så forbrugerne nøjagtigt kan se, hvor mange genstande emballagen indeholder.

Antal genstande i en række drikkevarer:

	Antal genstande
1 alkoholfri øl (33 cl., max. 0,5% alk.vol)	0,0-0,1 genstand
1 letøl (33 cl., 2,6% alk.vol.)	0,6 genstand
1 alm. pilsner (33 cl., 4,6% alk.vol.)	1 genstand
1 stærk øl (33 cl., 6% alk.vol.)	1,3 genstande
1 stærk øl (33 cl., 8% alk.vol)	1,8 genstande
1 flaske vin (75 cl., 12% alk.vol.)	6 genstande
1 flaske vin (75 cl., 14% alk.vol.)	7 genstande
1 stort glas spiritus (4 cl., 38% alk.vol.)	1 genstand
1 RTD flaske/dåse (33 cl., 4,5% alk.vol.)	1 genstand

En genstand svarer i Danmark til 12 gram alkohol.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Øl og sundhed

Hovedparten af befolkningen har et uproblematisk forhold til alkohol. Ifølge den nationale sundhedsprofil 2021 drikker 84,3 % af befolkningen mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimale genstandsgrænser pr. uge på 10 genstande, mens 2,2% drikker 30 genstande eller mere.

Det er derfor vigtigt, at den forebyggende indsats har fokus på misbrug og ikke på det almindelige forbrug. Indtag af øl er ikke i sig selv problematisk. Det er derimod et for stort forbrug af alkohol. Derfor skal indsatsen rettes mod dem, der drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser.

Den forebyggende indsats skal ikke mindst have fokus på, at børn og unge lader være med at drikke for tidligt og for meget.

Et forbrug af øl, der holder sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan nedsætte risikoen for en række sygdomme. En øl eller to om dagen er forbundet med mindre risiko for at dø tidligt, end hvis man er helt afholdende eller har et misbrug, viser adskillige anerkendte videnskabelige undersøgelser.

Den primære årsag til den gavnlige effekt af et moderat ølforbrug er alkoholen i sig selv. Den sænker risikoen for hjerte-kar sygdomme og type 2-diabetes. Den gavnlige effekt opstår ved et drikkemønster, hvor man drikker mådeholdent uden mange genstande på én gang, hvilket understreger betydningen af at fremme en nydelseskultur frem for en beruselseskultur.

Desuden har øl en række ernæringsmæssige fordele i forhold til vin og indeholder en større mængde af en række vigtige mikronæringsstoffer. Det gælder fx B2-vitamin, Niacin, B6-vitamin, B5-vitamin, magnesium og silicium.

Øl adskiller sig fra de fleste andre drikke- og madvarer ved sit indhold af humle. Undersøgelser tyder på, at stofferne i humle har gavnlige virkninger i forhold til forebyggelse af knogleskørhed, type 2-diabetes, åreforsnævring, ledsmerter, paradentose, søvnbesvær, depression, angst og demens. Der er dog behov for mere forskning på området, før der kan drages endelige konklusioner om humles positive virkninger.

Læs mere i Øl og Sundhed og i Beer and health – Moderate consumption as a part of a healthy lifestyle.