Bryggeriforeningen
Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V
CVR: 4892 3518
T: 7216 2434
En Lys Lager, for eksempel en pilsner, er oplagt, hvis menuen står på traditionel nord- og centraleuropæisk husmandskost, som er tæt forbundet med det danske køkken. Lys Lager passer godt til flæskekød og kål, godt krydret med salt, eddike og sukker. Øltypen er oplagt at servere til traditionelle danske kød- og simreretter serveret med surt og sødt. Og så er den naturligvis også en fortrinlig ledager til et godt dansk frokostbord med smørrebrød. Drikker du en classic, kan du også bevæge dig over i det lidt mere krydrede, asiatiske køkken.
Mørk Lager, for eksempel Münichenerøllet, er fortrinligt til brunede retter som stegt flæsk, frikadeller eller ovnbagte rodfrugter. Bock øllen er med sin fyldighed passende til ovenstegt mad og langtidsstegt kød som svin, kam og oksekød. Bock er desuden også velegnet at drikke til mørkt rugbrød med røget, speget eller sprængt pålæg.
Den Lyse Ale er en god all-round øl, der med en solid maltbund kombineret med en frisk humlebitterhed både går til det traditionelle danske frokostbord og er særligt god til baconens fede og røgede smag. En Lys Ale er dog også oplagt til street food, asiatiske retter eller mexicansk mad.
Drikker du en humlerig IPA, kan du passende kombinere den med retter med saftigt kød, burgere, spareribs eller fish and chips. Øllets bitterhed gør den også oplagt til krydret og eksotisk mad.
Mørke Ales er med deres udprægede maltkarakter generelt en god ledsager til mørke og intense kødretter. Den britiske Brown Ale er oplagt at nyde til stegt kød og kraftige saucer, mens den amerikanske Brown Ale, grundet sin mere humleprægede smag, er oplagt til krydrede retter, asiatisk mad og stærke oste.
Hvedeøl er generelt velegnet til det lidt lettere køkken, men er også spændende at kombinere med østasiatisk mad. Weissbier er grundet sin sødme og fylde anbefalelsesværdig til fyldige salater med skinke eller en sandwich med smeltet ost. Witbier er med sin syrlighed velegnet til havets goder.
Nogen vil mene, at disse kraftfulde øl er et måltid i sig selv. På grund af den intense og tunge smag er Porter/Stout velegnet til tunge og kraftfulde retter – fyldige simreretter og grillet kød. Nogle Porter/Stout er præget af en chokolade-, kaffe- eller lakridsaroma, hvorfor øllen også velegnet til desserter. Nyd for eksempel en sødlig Porter/Stout til chokolademousse eller en brownie. Porter/Stout går også rigtigt godt sammen med blåskimmeloste, gerne lidt stærke typer.
Øl er generelt meget velegnet at nyde til oste.
I Danmark er der blevet brygget øl i tusindvis af år. Vores forfædre har anvendt øl flittigt både i maden og til maden. Traditionen lever stadig, og det er ikke uden grund. Øl er nemlig meget velegnet i mad.
Øl kan bruges til at tilføre maden bitterhed fra humlen og sødme fra malten. Øltyper varierer i bitterhed og sødme. Det er derfor ikke ligegyldigt hvilken øl, man vælger at bruge som ingrediens i mad.
Som udgangspunkt lyder den gyldne regel, at:
Hvis retten er fed, er det som udgangspunkt en god idé at vælge en kraftig øl som ingrediens, uanset om retten er let eller kraftig. Det kraftige øl er godt til at modsvare den fede smag.
En Lys Lager – for eksempel en pilsner – er en sart og spinkel øl. Den er velegnet til bagværk, fiskeretter og i lette supper, og den kan ofte erstatte vand i opskrifter. Den tilfører tilfører retten kornsmag samt en let bitterhed og sødme, som fremhæver rettens nuancer.
De mørke lagerøl har en udtalt maltkarakter, hvorfor de er gode i krydrede, kraftige retter uden for meget fedt. De er også gode i søde retter, for eksempel en tagine eller en sødlig chutney. De er desuden gode til røgvarer og æg hver for sig eller sammen.
En let øl der med sin syre og friskhed er særdeles velegnet til at dampe i. Det kan være muslinger og fisk.
Porter/Stout er en bitter, men samtidig sød øl, der er fortrinlig i mørke og salte retter. Den er desuden velegnet i chokoladebagværk og cremer.