Syrlig øl

Syrlig øl er som navnet angiver karakteriseret af en syrlig smag, der kan frembringes på flere forskellige måder.

Syrlig øl, Sour beer

Intentionen om en syrlig smag

Syrlig øl, som også er kendt under den engelske betegnelse Sour Beer, udgør ikke en øltype for sig, men er en betegnelse for de øl, der brygges med intention om at frembringe en syrlig smag.

Flere forskellige brygningsmetoder

Syrlig øl er som navnet angiver karakteriseret af en syrlig smag, der kan frembringes på flere forskellige måder. En brygningsmetode er brugen af vildgær, hvor gæringen foregår via spontangæring. Det vil sige, at urten podes i åbne kar ved, at luftbårne gærceller og bakterier falder ned i karrene og igangsætter gæringen. Herefter lagres øllet på sherry- og portvinsfade lavet af egetræ og kastanje, da disse indeholder gærrester, og her finder den egentlige gæring sted. Øllet gærer i lang tid, hvorfor Co2 undslipper, og derfor er øllet som regel fattigt på kulsyre. Denne fremstilling af syrlig øl er geografisk begrænset til området Payottenland i Zennedalen nær Bruxelles i Belgien, da sammensætningen af mikroorganismer i luften i dette område er den rigtige. Produktionen er ligeledes begrænset til at finde sted fra midten af oktober til midten af maj, da gennemsnitstemperaturen her er omkring de 15 grader. Belgisk øl der fremstilles således, kaldes for Lambic.

Der findes forskellige typer af Lambic, heriblandt Gueze som er en blanding af korttidslagret og langtidslageret Lambic. Blandingen hældes på et nyt fad, hvor den langtidslagrede lambic påbegynder en ny gæring baseret på sukkeret i den kortidslagerede Lambic. Smagen er knap så syrlig – og kulsyreindholdet højere, hvorfor denne udgave ofte kaldes for ølverdens svar på champagne. En anden type Lambic er Kriek, som produceres ved at tilsætte syrlige kirsebær til en seks måneder gammel Lambic. Kirsebærerne sukkerstoffer igangsætter en gæring. Resultater bliver en sød-syrlig øl med smag af kirsebær.  Ligesom der tilsættes kirsebær i en Kriek, kan man også tilsætte hindbær, fersken og solbær til Lambic, som resulterer i henholdsvis Frambiose Pecheresse, Cassis, som alle kan karakteriseres som frugtøl.

Syrlig øl kan dog også brygges på anden vis, end ved spontangæring. Man kan eksempelvis gære øllet med gæren Lactobacillus, som frembringer en mælkesyre-agtig karakter til øllet, der medfører en syrlig smag. Denne fremgangsmåde anvendes til at brygge Flanders Red Ale, hvor man anvender rød malt for at frembringe den røde farve.

Berliner Weisse karakteriserer vi normalt som en hvedeøl, men kan med sin smag og fremstilling også siges at være en syrlig øl, da der under gæringsprocessen tilsættes mælkesyrebakterier.

American Wild Ale er en anden type af syrlig øl, der egentlig brygges med en forholdsvis almindelig gærstamme, som også bliver brugt til eksempelvis bagning, men man anvender også gærstammen brettanomyces, der både giver øllen en syrlig smag og en speciel duft.

Sour Ale er amerikansk inspireret og brygges som regel med en ale gær, men bliver sidenhen podet med en sur bakterier eller gær. Den er også videreudviklet til en Sour IPA, hvor man har blandet Sour Ale med IPA.

De syrlige øl er i de seneste år blevet mere og mere populære og tilgængelige. Den syrlige smag kræver for mange tilvænning, men kaster man sig ud i Sour Beer verdenen åbner man op for en endnu større og kompleks ølverden med gode alternativer til cider, champagne og vin.