Den gode øloplevelse

Vejen til en større øloplevelse finder du her.

Den forunderlige og foranderlige ølverden

Den gode øloplevelse er en oplevelse, hvor alle sanser er i spil. Øl skal ses, duftes, smages og nydes. Øl skal nydes, når det har en naturlig plads: Til mad, ved en afslappet stund, ved festlige lejligheder eller andre sociale begivenheder i godt selskab.

Ølverdenen er forunderlig, foranderlig og kompleks. Der findes et utal af øl, der hver især byder på en unik smagsprofil og mundoplevelse. Overordnet set kan øl dog inddeles i syv øltyper: Lys Lager, Mørk Lager, Lys Ale, IPA, Mørk Ale, Hvedeøl og Porter/Stout.

De fleste bryggerier angiver, hvilken øltype der er tale om på etiketten. Øltypen kan give dig et overordnet signal om, hvad du kan forvente af øllen.

Læs om øltyperne

Ølsmagning

Skænk

Ophældningen afgør skumkronen og dermed øllets udseende. Tip glasset 20-45 grader, når du hælder op, og lad først øllet falde mod bunden i en tynd stråle. Når en passende mængde skum er dannet, hældes op langs siden. Tyskere, tjekker og hollændere foretrækker et højt skum – englændere et strøget skum. En tommelfingerregel er, at skummet skal være et par centimeter. Hæld ikke op til kanten, men giv plads til, at øllets aroma kan samles i glassets top.

Se

Vi spiser og drikker med øjnene. Derfor giver øjnene os den første oplevelse af øllet. Er det strågult, nøddebrunt eller kaffesort? Og hvordan er skumkronen? Hold øllet op imod lyset og vurder dets farve, klarhed, skum og livlighed.

Slyng

Slyng øllet i glasset, så der frigives aroma, og du får mulighed for at vurdere øllets skum.

Duft

Hold øllet op til næsen og snus med næsen. Dufter det af humle og blomster, krydderier, nødder eller frugt og bær? Og genkender du duften af frugter som æble, blomme eller citron?

Smag

Sæt glasset til munden, og smag øllet. Genfinder du aromaerne fra duften, eller finder du nu aromaer af korn, malt og nødder eller andre frugter og bær? Opvarmningen og kulsyrefrigivelsen i munden giver os endnu en oplevelse af aromaerne, idet lugtesansen også opfatter aromaer via næsehulen ad bagvejen op gennem svælget. Med tungen smages øllets syrlighed, sødme og bitterhed. Øllets bitterhed er afgørende for oplevelsen af en øl. Sødme smages forrest på tungen, bitterhed bagest. I en ølsmagning skal øl derfor altid drikkes og ikke spyttes ud.

Skål

Det er med øl som med kærlighed. Den er altid bedst, når du oplever den med andre. Øl er en social drik og derfor altid bedst i godt selskab og rare omgivelser.

Det Danske Ølsprog

Øllets verden er blevet større. Det danske ølunivers er siden årtusindeskiftet blomstret op på ny. Det skaber øl i nye farver, typer og smagsretninger. Og det har skabt behov for flere og nye ord. Derfor har vi skabt et ølsprog.

Øllets verden er blevet større. Det danske ølunivers er siden årtusindeskiftet blomstret op på ny. Det skaber øl i nye farver, typer og smagsretninger. Og det har skabt behov for flere og nye ord. Derfor har ølverdenen fået et nyt dansk ølsprog.

Det Danske Ølsprog består af 110 ord, der kan anvendes til at beskrive den gode øloplevelser. Det er bygget op, således at du også får hjælp til at bruge ordene, så du bliver bedre til at spise og drikke med øjnene og smage med både næse og mund.

Sproget bruger du til at beskrive dine sanseindtryk. Mad, vin, øl, film og teaterstykker får ekstra liv og huskes bedre, når der sættes ord på det, du har spist, drukket eller set. Ølsmagning er en hyggelig og lærerig måde at være sammen på. Og så kan en beskrivende ølsmagning være en stor hjælp, når du skal sammensætte øl og mad.

Det Danske Ølsprog er blevet til i samarbejde mellem ølnydere og professionelle i den danske ølverden.

Læs mere om Det Danske Ølsprog

Sådan beskrives øllets udseende

Download først øl-korset med de 110 ord, som du kan anvende til at beskrive din øloplevelse. Du finder det her.

Severing

Godt øl drikkes først med øjnene. Skænk øllet i et glas.

For at servere en velskænket øl skal du fokusere på tre ting:

Øllets temperatur
Glas
Ophældning

Øllets temperatur
Øllets temperatur har stor betydning for oplevelsen og smagen. Generelt siger man, at serveringstemperaturen ikke må være under 8 grader, hvis man vil kunne opfange alle de smagsnuancer, en øl har at byde på. Men hvor kold en øl nøjagtigt skal være, er op til den enkeltes smagsløg og varierer fra øltype til øltype. Generelt skal lyse øl serveres ved en lavere temperatur end mørke øl.

Jo koldere en øl er, desto mindre kulsyre frigiver den, og øllets aroma kommer bedst til sin ret, hvis øllet får lov til at frigive nok kulsyre. En for kold øl vil derfor miste noget af sin aroma. En for kold øl kan også bedøve smagsløgene, så øllets smagsnuancer ikke kommer til deres ret.

Glas

Når øl hældes i glas, frigøres dets aroma på grund af kulsyren. Valget af glas har stor betydning for oplevelsen af øllets aroma. Der findes et hav af forskellige ølglas, hvorfor det efterhånden også er en jungle at finde rundt i, men som udgangspunkt indfanges aromaen bedst, hvis øllet serveres i et glas, der snævres ind foroven.

Det er meget vigtigt, at glasset er helt rent. Hælder man øl op i et glas, hvor der f.eks. sidder fedt- eller sæberester, vil det påvirke øllet. Det vil have svært ved at skumme, og øllet vil hurtigere blive fladt.

Ophældning

Når du skænker en øl, er det vigtigt, at der dannes skum på øllet. Bedøm om glasset skal tippes, eller om der skal hældes hurtigt og kraftigt, for at der dannes tilpas skum. Skum er et tegn på, at der ved ophældning er frigjort en del kulsyre. Skænk så der dannes ca. 2.5 centimeters skum

Hold herefter det velskænkede glas øl op mod lyset, så du tydeligt kan se øllets farve, klarhed og livlighed.

Øllets farve, klarhed og livlighed

Når du holder øllet op mod lyset, kan du bedre se øllets og skummets farve, klarhed og livlighed.

Vurder skummets udseende, konsistens og holdbarhed

Er skummet hvidt eller nøddebrunt, og er konsistensen luftig eller tæt? Nogle øl danner ”blonder” eller ”gardiner”, der bliver siddende på glassets sider.

Identificer øllets farve

Øllets farve bestemmes primært af brugen af lyse og mørke malte. Mørke malte giver mørkere øl. Prøv at find frem til øllets farve ud fra farvepaletten.

Livlighed

Øllet får sin livlighed fra malten og gæren. Malten er den primære kilde til de uundværelige enzymer, der under brygningen omdanner maltens stivelse til forskellige sukkerarter, som gæren omdanner til alkohol og kulsyre. Er øllet roligt, perlende, med store eller små bobler?

Sådan beskrives øllets aroma

Øl smages med næse og mund

Øl skal smages med både næse og mund. I første omgang opfatter vi aromaerne via næsen. Aktivér lugtesansen ved at snuse ind i korte stød. Dufter øllet af humle og blomster, korn og malt, krydderier, frugt eller bær? Vi kan dufte op til 10.000 forskellige aromaer, men det kan være være svært at identificere, hvilken aroma der er tale om.

Tag en slurk af øllet, og lad øllet fordele sig i munden. Kulsyren frigives nu i munden, og samtidig udløses et væld af aromaer. Øl indeholder mange forskellige aromaer afhængig af valget af malt, humle og gær. For nogle er det nok at inddele aromaerne i ølsprogets otte hovedgrupper, for eksempel humle og blomster, krydderier, nødder og frugt og bær. Andre får den største oplevelse, når de kan sætte ord på, præcis hvilket krydderi eller hvilke frugter og bær, øllet dufter af.

Har øllet en nøddeagtig, blomstret eller måske svovl-lignende smag?

Sådan beskrives mundoplevelsen

Sødt, syrligt og bittert

Tag endnu en slurk af øllet, så alle smagsløgene påvirkes. Smagsløgene kan opfatte fire grundsmage i øl – sødt, syrligt, bittert og i sjældne tilfælde salt.

I øl vurderes særligt balancen mellem sødme, bitterhed og syrlighed. Spiller de sammen, og klæder de hinanden? Er øllet lidt sødt eller bittert, eller er sødme og bitterhed middel eller kraftig? Opleves sødmen og bitterheden med det samme, eller findes de særligt i eftersmagen? Er eftersmagen lang eller kort?

En øls bitterhed afhænger ikke kun af mængden af bitterhumle, der anvendes i brygningen, men påvirkes også af øllets sødme, da en sød øl ofte kan bære mere bitterhed for at være i balance. Løfter du tungen og ladet øllet glide ud langs siderne, mærker du øllets livlighed i form af prikken fra den frigivne kulsyre.

Fylde og varme

I munden oplever du også øllets fylde, og om det føles kølende eller varmende. Det er alkoholen i øllet, der bidrager med fylde og varme. Øl kan også føles udtørrende, snerpende eller metallisk i munden. Endelig kan øl opleves som coatende, hvor det føles som øllet lægger en hinde i munden, efter at du har drukket det.

Drik med respekt

Drik i forhold til situationen

Et moderat og ansvarligt forbrug kan både være én øl eller tre øl – eller udelukkende indtag af alkoholfrie drikke – alt afhængig af situationen. Øl kan naturligt have sin plads til mad, ved en afslappet stund, ved festlige lejligheder eller andre sociale lejligheder i godt selskab. Men der er også situationer, hvor selv et moderat forbrug ikke er ansvarligt. Det er bl.a. i forbindelse med graviditet, hvis man skal køre bil eller hvis man tager visse typer af medicin.

Ansvar over for andre

Ansvarlighed i forbindelse med alkohol betyder også at være opmærksom på andres alkoholindtag. Ligeledes er respekt for personer, som ikke indtager alkohol, et vigtigt element i den gode ølkultur. Det demonstreres ved at servere alkoholfrie alternativer, for eksempel vand eller alkoholfrit øl.

Genstandsgrænser

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen. Det gælder både for kvinder og mænd.

Kvinder er generelt mere sårbare end mænd i forhold til alkohols skadelige virkninger. Men ved et forbrug på højst 10 genstande om ugen, og højst 4 genstande på samme dag, er risikoen for at dø af alkoholrelaterede sygdomme næsten ens for begge køn, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Drikker man mere end det, vil risikoen stige for begge køn – dog stiger kvinders risiko mere end mænds.

Læs mere her