• Medlemslogin
Søg
Bryggeriforeningen
  • Nyheder
  • Drikkevarer
    • Øl
    • Læskedrik
    • Vand
  • Tal
    • Tal om drikkevarebranchen
    • Tal om øl
    • Tal om læskedrikke
    • Tal om vand
    • Tal om miljø & emballage
  • Ansvarlighed
  • For medlemmer
  • Foreningen
  • Kontakt
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

Nye tal bekræfter en mere ansvarlig alkoholkultur

Aktuelt, Forbrug, Øl, Samfund
Nick Hækkerup

Ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed stadfæster, at danskerne har fået et mere moderat alkoholforbrug. Især er der grund til at rose de unge mænd for et langt mere afbalanceret indtag af alkohol, mener Bryggeriforeningens direktør.

For to år siden viste rapporten ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021”, at andelen af danskere, der drikker mere end 10 genstande om ugen, var faldet betydeligt. Faldet var størst blandt de 16-24-årige, som også ”binge”-drak i markant mindre omfang.

Dengang blev de positive tendenser modtaget med en vis usikkerhed, fordi corona-nedlukningen kunne have påvirket alkoholforbruget.

Men en midtvejsrapport frem mod ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025” bekræfter nu, at danskernes alkoholkultur er blevet mere ansvarlig.

Midtvejsrapporten fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at på 13 år er andelen af danskere, der drikker mere end 10 genstande om ugen, dalet fra 24,6% til 15,9%.

Faldet er mest markant i den yngste aldersgruppe. Der er næsten sket en halvering i antallet af 16-24-årige, der har forbrug på over 10 genstande ugentligt.

Også forekomsten af ”binge-drinking” – fem eller flere genstande ved samme lejlighed ugentligt – er faldet betydeligt blandt de unge.

”Denne positive udvikling tyder på, at langt de fleste danskere forbinder nydelse af blandt andet øl med livskvalitet. Der især grund til at rose de unge mænd for i stigende grad at drikke med måde”, siger Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup.

Den nye rapport viser, at der er stor forskel på udviklingen af de yngste mænds og de yngste kvinders indtag af alkohol de seneste to år.

Andelen af 16-24-årige mænd, der drikker over 10 genstande ugentligt, er faldet yderligere siden 2021 og er nu lavere end blandt mænd i alle aldersgrupperne over 55 år. Også hvad angår binge-drinking, er der sket et ekstra fald blandt den yngste mandlige aldersgruppe.

Til gengæld er der fra 2021 til 2023 blevet flere af de yngste kvinder, der drikker mere end 10 genstande ugentligt, og også flere, der binge-drikker.

”De 16-24-årige kvinder omgås alkohol med større respekt, end da de første udgaver af Sundhedsprofilen udkom i 2010 og 2013, men deres forbrug bevæger sig nu i en forkert retning. Der synes at være en sammenhæng mellem unge kvinders drikkemønster og deres mentale sundhedstilstand, som er forværret betydeligt. Her er der brug for en fælles forebyggende indsats fra os alle”, siger Nick Hækkerup.

07/02/2024

07/02/2024/af Charlotte Mundt
Del artiklen på sociale medier
  • Del på Facebook
  • Del på LinkedIn
https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2024/02/Nick-Haekkerup-kontor-bredformat-scaled.jpg 1707 2560 Charlotte Mundt https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/04/logo-bryggeriforeningen-black.png Charlotte Mundt2024-02-07 13:15:202024-02-07 13:15:44Nye tal bekræfter en mere ansvarlig alkoholkultur

Nyeste

  • Rekord i antal julebryg
  • Øl gennem den danske kulturhistorie
  • Læskedrikreklamenævnet indgår samarbejdsaftale med Forbrugerombudsmanden
  • Så småt behøver det ikke være
  • Alkoholreklamenævnets årsberetning 2024

Kategorier

  • Aktuelt
  • Drikkevarebranchen
  • Drikkevarerbranchen
  • Emballage
  • Forbrug
  • Læskedrik
  • Mad og Øl
  • Marked
  • Miljø
  • Øl
  • Salg og afgifter
  • Samfund
  • Tal
  • Vand
  • Viden

Bryggeriforeningen

Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V

CVR: 4892 3518

T: +45 3033 8511

M: info@bryggeriforeningen.dk

Vilkår og persondatapolitik

Cookiepolitik

Besøg også

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 

Alkoholpartnerskabet

Alkoholreklamenævnet

Læskedrikreklamenævnet

Følg os

Link to: Humlerig øl stormer frem Link to: Humlerig øl stormer frem Humlerig øl stormer fremHumle flydt øl, IPA Link to: Færre danske bryggerier Link to: Færre danske bryggerier Tomt BryggeriFærre danske bryggerier
Scroll to top Scroll to top Scroll to top