Bryggeriforeningen
Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V
CVR: 4892 3518
T: 7216 2424
Følg os
Afgifter
Branchen pålægges en ølafgift, der fastsættes efter alkoholprocenten.
Bryggeriforeningen mener
Bryggeriforeningen mener, at beskatningen og afgifterne på alkohol bør justeres, så der beskattes i forhold til indholdet af alkohol. Jo højere alkoholprocent, des højere afgift. Det vil tilskynde, at:
- producenterne til at udvikle produkter med et lavere indhold af alkohol.
- forbrugerne til at vælge produkter med et lavere indhold af alkohol.
- og sikre at danske arbejdspladser bevares.
Jo højere alkoholindhold desto højere afgift
Bryggerierne betaler afgift på baggrund af alkoholindholdet i det færdige øl. Det betyder, at afgiften stiger med stigende alkoholindhold efter en glidende skala. Det betyder, at jo højere alkoholprocent desto højere afgift.
Fra 1. April 2019 er afgiften 48,74 kr. ex. moms pr. liter 100% alk. Dette svarer til 75 øre for en 33 cl. flaske/dåse med et alkoholindhold på 4,6% (svarer til alkoholindholdet i en alm. pilsner)
Herudover pålægges øl en moms på 25%.
Moderation
Der gives moderation til mindre bryggerier for at styrke deres konkurrenceevne. Mindre bryggerier er derfor berettiget til en afgiftsmoderation (afgiftslempelse). Afgiftslettelsen nedsættes i takt med en stigende produktion af øl.
Folketinget ophævede den i 2011 det tidligere krav om, at bryggerier skal have fremstillet stærkt øl inden november 1940 for at få adgang til moderation.
De mindste bryggerier får en moderation (afgiftsrabat) på op til 50%. Moderationen er aftagende og forsvinder helt for bryggerier, der har en årlig produktion på 200.000 HL eller derover.
Procentsatsen beregnes således (procentsatsen afrundes til 2 decimaler):
| Bryggeriets fremstillingsvolumen i hl i det foregående år (X): | ||
| Op til 3700 hl samt nystartede bryggerier | Over 3.700 hl, men højst 20.000 hl | Over 20.000 hl, men højst 200.000 hl |
| Afgiften reduceres med: 50% | Afgiften reduceres med: ((168.607/x)+4,43) % | Afgiften reduceres med: ((14,29- (x/14.003)) % |
Emballage
Enhver, der markedsfører øl eller læskedrikke, skal opkræve pant for emballagen af køberen. Pantsystemet gør, at 9 ud af 10 engangsflasker eller dåser kommer retur.
Bryggeriforeningen mener
Bryggerier, tapperier og importører har pligt til at sikre, at deres flasker og dåser indsamles til genbrug eller genanvendelse via pantsystemet. Det obligatoriske pantkrav omfatter flasker og dåser af glas, plast og metal, der er under 20 liter og som indeholder følgende drikkevarer:
- Øl
- Kulsyreholdige læskedrikke (sodavand)
- Naturligt mineralvand, kildevand og andet vand på flaske/dåse
- Iste
- Alkoholsodavand
- Cider
- Limonade, nektar, iste m.m.
- Frugt- og grønsagssafter (juice), herunder druemost, samt koncentrater.
Ud over det obligatoriske pantsystem, har bryggerier og tapperier desuden en frivillig pantoverenskomst, så også deres kasser og fustager indgår i et pantsystem, så de efter brug genanvendes.
Bryggeriernes og tapperiernes miljøindsats er primært fokuseret på at reducere forbruget af ressourcer ved:
- Optimering af energiforbrug
- Begrænsning af vandforbrug
- Reduktion af udledning af spildevand
- Begrænsning af emballageforbrug
Indsatsen sker dels via kravene i virksomhedens miljøgodkendelse, dels gennem virksomhedens eget miljø-egenkontrolprogram og endelig via virksomhedens miljøstyringsprogram. Herudover kan der være mere specifikke krav og vilkår, f.eks. vilkår fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse eller krav fastsat i virksomhedens spildevandstilladelse.
Større bryggerier og tapperier skal have en decideret miljøgodkendelse, hvor driften skal opfylde krav om at anvende Bedst Tilgængelig Teknik (BAT), og hvor både ansøgning om miljøgodkendelse og selve miljøgodkendelsen sendes i forudgående offentlig høring, og miljøgodkendelsen bliver derefter regelmæssigt taget op til revurdering af miljømyndighederne.
Markedsføring
Bryggeriforeningen mener
Markedsføring er en naturlig del af både forbrugernes og virksomhedernes hverdag. Markedsføring er en essentiel faktor i en effektiv markedsøkonomi, da de erhvervsdrivende skal have mulighed for at oplyse markedet om eksisterende og nye varer.
Bryggeriforeningen mener, at det i en konkurrencesituation handler om at skabe præferencer for et mærke frem for alt andet. Det vil sige, at markedsføring har til hensigt at flytte markedsandele frem for at udvide totalmarkedet i volumen. For alkoholholdige drikke flytter markedsandelene sig ikke kun mellem forskellige mærker inden for f.eks. varekategorien øl, men tillige mellem øl, vin og spiritus.
Markedsføring af alkoholholdige produkter bør bl.a. ikke opfordre til umådeholdent forbrug eller give indtryk af at skabe personlig succes, da alkohol kan misbruges. De sundhedsmæssige aspekter ved alkoholindtag stiller særlige krav til branchen om at udvise ansvarsbevidsthed ved markedsføringen, specielt over for børn og unge, som skal beskyttes mod eksponering af alkoholholdige produkter. Bryggeriforeningen medvirker derfor selv til at regulere markedsføringen af alkoholholdige produkter.
Det er Bryggeriforeningens klare mål, at branchen fortsat gennem selvregulering står ved sit ansvar og går aktivt ind for forebyggelse af misbrug og fremmer et fornuftigt, moderat forbrug af alkohol.
Forbud vil skade udviklingen
Et eventuelt forbud mod markedsføring vil skade udviklingen af nye produkter. Nye virksomheder vil være udelukket fra at trænge ind på markedet, fordi de fratages muligheden for at gøre opmærksom på sig selv. Den nuværende markedssituation vil blive låst fast.
Bryggerierne har været primus motor i oprettelsen af Alkoholreklamenævnet. Her har alle mulighed for at klage over markedsføring af alkohol. Nævnet blev nedsat af Erhvervsministeren i 2000 og træffer afgørelse ud fra konkrete retningslinjer om markedsføring af alkohol.
Fødevarelovgivning
Bryggeriforeningens medlemmer sikrer fremstilling af øl af høj kvalitet ved at gennemføre en høj hygiejnestandard og en effektiv kvalitetskontrol.
Definition af øl
Der findes ingen varestandard i fødevarelovgivningen, der definerer, hvad øl er.
Der findes heller ikke nogen branchestandard for øl, men øl kan kort beskrives som en alkoholholdig drikkevare, fremstillet ved gæring af en vandig ekstrakt af maltet eller umaltet korn eller begge (urten), sædvanligvis tilsat humle. Der er eventuelt anvendt andre kulhydratkilder (f.eks. majs, sirup) til fremstillingen. Tilsætning af humle giver en bitter og aromatisk smag og forlænger øllets holdbarhed. Øllet aromatiseres undertiden med aromatiserende ingredienser, krydderier eller aromastoffer, og kan også tilsættes andre stoffer samt kuldioxid. Du kan læse mere om øllets råvarer og brygprocessen her.
Høj Hygiejnestandard og effektiv kvalitetskontrol
’Bryggeriforeningens medlemmer brygger øl af høj kvalitet ved at gennemføre en høj hygiejnestandard og en effektiv kvalitetskontrol.
Bryggeriforeningen har udarbejdet en webbaseret branchekode, der er godkendt af myndighederne. Branchekoden indeholder retningslinjer for god hygiejnepraksis, indretning, produktionsforhold, sporbarhed, mærkning m.v. og lever op til myndighedernes krav. Du kan læse mere om branchekoden her.
Mærkning på øl
Mærkningen på fødevarer giver forbrugeren nærmere oplysninger om produktets indhold og holdbarhed.
Øl fra Bryggeriforeningens medlemmer er mærket med følgende obligatoriske oplysninger: Varebetegnelse, ingredienser og næringsindhold (under 1,2 volumenprocent alkohol), allergener, alkoholindhold, nettomængde samt en holdbarhedsdato. Derudover er angivet oprindelsessted, hvis det er relevant samt kontaktoplysninger til det ansvarlige firma i mærkningen.