EU’s genbrugskrav lyder grønne – men skader klima og små bryggerier

Sammen med de øvrige nordiske bryggeri- og læskedrikforeninger har vi skrevet dette debatindlæg, som er bragt i Børsen. Du kan læse det originale indlæg her (bag betalingsmur).

 

EU’s nye emballageforordning skal mindske affald og fremme cirkulær økonomi. Det er en ambition, vi bakker fuldt op om. Men på i al fald ét punkt fejler forordningen. Dens krav om emballage til øl, læskedrikke og kildevand, kan meget vel gøre miljø og klima fortræd.

I 2030 skal 10 pct. af drikkevarerne tappes på genpåfyldelige flasker, og i 2040 er det planen, at kravet stiger til 40 pct. Det lyder måske fremsynet i Bruxelles. I en nordisk virkelighed er det desværre en blindgyde.

I de nordiske lande har vi udviklet verdens mest effektive pant- og retursystemer for dåser og flasker. Forbrugerne hjælper med til, at stort set al emballagen bliver indsamlet og genanvendt til nye dåser og flasker.

Vi betvivler ikke, at det kan være den bedste grønne løsning at indføre genpåfyldelige flasker i EU-lande uden etablerede og velfungerende pant- og retursystemer for genanvendelig emballage. Men uafhængigt udarbejdede livscyklusanalyser viser, at vores eksisterende cirkulære løsning giver lige så gode – og i en række tilfælde endda bedre – miljøresultater som systemer med genpåfyldelige glasflasker.

Ekstra regning til Norden

Til gengæld bliver det voldsomt dyrt, hvis samtlige Nordens bryggerier og tapperier skal omstille sig til at hente, vaske og genpåfylde de tunge glasflasker. For de skal investere markant i lastbiler, tappelinjer og vaskehaller. På tværs af Norden vurderer vi, at prisen bliver omkring 4 milliarder kroner.

Investeringerne bliver ikke mindst uoverkommelige for de op mod 1000 små, lokale bryggerier i Danmark, Finland, Norge og Sverige, der i dag udelukkende tapper på genanvendelige dåser og flasker. De bliver udelukket fra først 10 pct. og siden 40 pct. af markedet med masselukninger som konsekvens.

Hvordan det harmonerer med EU’s løfter om at styrke små og mellemstore virksomheder, har vi vanskeligt ved at få øje på.

De 10.000 danske, finske, norske og svenske fødevarebutikker kan imødese investeringer på ca. 3,5 mia. kr. til udvidelse og ombygning af flaskerum, som skal tyverisikres, da de tomme genpåfyldelige flasker har en pantværdi og derfor skal opbevares bag lås og alarm.

Det bliver umuligt at undgå, at regningen for EU-kravet ender hos forbrugerne. Forbrugere, som for længst har fravalgt tunge glasflasker til fordel for de betydeligt lettere genanvendelige aluminiumsdåser og flasker af enten plast eller tyndt glas. Kun få procent af emballagen i Norden er genpåfyldelige flasker.

Udfordrer det indre marked

Samtidig vil flasketvangen skabe udfordringer for det indre marked, fordi de genpåfyldelige flasker skal returneres tomme til landet, som de eksporteres fra. For flaskerne er forskellige fra land til land og kan ikke indgå i andre retursystemer end det hjemlige. Jamen, skulle det indre marked ikke netop være EU’s bankende hjerte?

Alt i alt stiller forordningen de nordiske forbrugere ringere. De får færre valgmuligheder, dyrere priser og mere bøvl. Samtidig koster den lokale arbejdspladser og forringer konkurrencen. Alt sammen uden at gøre noget godt for miljø og klima.

Heldigvis har EU mulighed for at undtage lande fra flasketvangen, såfremt enten miljømæssige eller økonomiske hensyn taler for det. Begge kriterier er opfyldt, men der sker intet i Bruxelles, medmindre de nordiske regeringer lægger pres på EU.

Derfor opfordrer vi vores regeringer til handling, så vi kan fastholde og videreudvikle de nordiske pant- og retursystemer, der er forbilleder i resten af verden. Ikke for at svække EU’s ambitioner, men for at sikre, at de realiseres på en måde, der virker i praksis.

 

Nick Hækkerup,
direktør i Bryggeriforeningen,
Anna-Karin Fondberg,
direktør i Sveriges Bryggerier,
Lasse Pipinen,
direktør i Panimoliitto
(Finlands bryggeri- og læskedrikforening) og
Erlend Vagnild Fuglum,
direktør i Bryggeri- og Drikkevareforeningen
(Norges bryggeri- og læskedrikforening)

 

Yderligere info: Bryggeriforeningens komm.chef, Louis Illum Honoré, 5158 8796, lih@bryggeriforeningen.dk

/ 21. juli 2026