• Medlemslogin
Søg
Bryggeriforeningen
  • Nyheder
  • Drikkevarer
    • Øl
    • Læskedrik
    • Vand
  • Tal
    • Tal om drikkevarebranchen
    • Tal om øl
    • Tal om læskedrikke
    • Tal om vand
    • Tal om miljø & emballage
  • Ansvarlighed
  • For medlemmer
  • Foreningen
  • Kontakt
  • Søg
  • Menu Menu

100 nye danske bryggerier på ti år

Aktuelt, Øl
Aldrig i nyere tid har der været så mange bryggerier i Danmark. Ved årsskiftet var der 216. Det er ti flere end sidste år og præcis 100 flere end ved indgangen til år 2010, fremgår det af en analyse udarbejdet af Beerticker for Bryggeriforeningen.

Innovative danske øl-folk har fortsat mod på at åbne nye bryggerier. Ved årtusindeskiftet var der kun 12 danske bryggerivirksomheder, men siden 2003 har antallet af bryggerier udviklet sig eksplosivt – lige bortset fra årene med finanskrisen. Og i løbet af 2019 har optimistiske bryggere sat varme under kedlerne i ti nye bryggerier netto, så det samlede antal aktive danske bryggerier nu er oppe på 216.

Dermed er Danmark et af de europæiske lande med flest bryggerier pr. indbygger.

”Danskerne er nysgerrige på øl. De vil gerne smage nye øl, og de kaster sig gerne over bryg fra nye bryggerier. Samtidig er der fortsat mange bryggere landet over, som har lysten, viljen og modet til at tage skridtet fra at være hjemmebryggere til at sælge deres øl kommercielt”, siger Niels Hald, der er direktør i Bryggeriforeningen.

I alt kunne forbrugerne vælge øl fra 22 nye bryggerier i 2019. Syv af dem var såkaldte kontraktbryggerier, der får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg. Men to af dem overgår allerede i år til at være egentlige bryggerier – Fredericia Brewpub og Sæby Bryghus.

Ved årsskiftet var der 178 bryggerier med eget udstyr og 38 kontraktbryggerier, som dermed udgjorde 17,6% af alle bryggerier ved årsskiftet. Til sammenligning var andelen 33% i 2013.

Blandt de nye bryggerier er det medarbejderejede Slowburn Brewing Co-op i Hvidovre, Science Brew, der er udsprunget fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og den københavnske brewpub Broaden & Build, som er åbnet af amerikaneren Matt Orlando – manden bag Amass Restaurant og med Noma-fortid. Blandt de mindste nye bryggerier er Mandø Kro, der er begyndt at brygge øl.

Ni bryggerilukninger blev det til sidste år. Langt de fleste valgte selv at lukke, mens kun ét aktivt bryggeri gik konkurs – Orø Bryghus. Desuden blev tre bryggerier inaktive.

Der er flere nye bryggerier på vej. Blandt de mest konkrete planer, Beerticker har kendskab til, er Caleidoskope Brewing Company, Fjerritslev Bryggeri, Mørts Håndbryg, Vocatus, Olsens Bryghus, Ølmejeriet, Bryggeriet Dahl-Henderson, Egholm Bryghus og Omø Bryghus. Desuden får Ebeltoft Gaardbryggeri endnu et bryggeri i form af en brewpub i det nye kulturcenter Maltfabrikken i Ebeltoft.

”Rigtigt mange af de nye bryggerier åbner i små lokalsamfund, hvor de skaber arbejdspladser og bliver samlingssteder”, siger Niels Hald.

Du kan se opgørelsen her.

—

Definitionen på bryggerier og kontraktbryggerier er, at de både skal have en aktiv cvr-registrering samt en fødevaregodkendelse. De anses for åbne fra første dag, deres øl er frit kommercielt tilgængeligt. Opgørelsen gælder bryggerivirksomheder – selvom f.eks. Royal Unibrew brygger mere end ét sted, tæller det kun som ét bryggeri. Hovedvirksomheden i kontraktbryggerier skal være øl-relateret.

 

21/01/2020/af Christina Kirkeby
Del artiklen på sociale medier
  • Del på Facebook
  • Share on WhatsApp
  • Del på LinkedIn
https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/01/Bryggeri.jpg 1200 1600 Christina Kirkeby https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/04/logo-bryggeriforeningen-black.png Christina Kirkeby2020-01-21 11:15:472020-10-18 21:20:48100 nye danske bryggerier på ti år

Nyeste

  • Rekord: Over 400 danske julebryg i år
  • Bryggerier forventer at brænde inde med julebryg
  • Otte organisationer til regeringen: Lad restaurantgæster blive siddende efter kl. 22
  • Høje krav til kvaliteten af vand på flaske
  • Forbruget af læskedrikke med sukker falder

Kategorier

  • Aktuelt
  • Drikkevarebranchen
  • Drikkevarerbranchen
  • Emballage
  • Forbrug
  • Læskedrik
  • Miljø
  • Øl
  • Salg og afgifter
  • Tal
  • Vand

Bryggeriforeningen

Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V

CVR: 4892 3518

T: 7216 2424

M: info@bryggeriforeningen.dk

Vilkår, cookie- og persondatapolitik

Besøg også

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 

Alkoholpartnerskabet

Alkoholreklamenævnet

Læskedrikreklamenævnet

Følg os

Tørsten efter alkoholfri øl er steget markant Danskerne drikker mere fadøl
Scroll to top
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Mere informationOK
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are as essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.