• Medlemslogin
Søg
Bryggeriforeningen
  • Nyheder
  • Drikkevarer
    • Øl
    • Læskedrik
    • Vand
  • Tal
    • Tal om drikkevarebranchen
    • Tal om øl
    • Tal om læskedrikke
    • Tal om vand
    • Tal om miljø & emballage
  • Ansvarlighed
  • For medlemmer
  • Foreningen
  • Kontakt
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

Læskedrikreklamenævnet indgår samarbejdsaftale med Forbrugerombudsmanden

Aktuelt, Læskedrik, Samfund

Retningslinjerne for markedsføring af læskedrikke er blevet strammet med særligt fokus på energidrikke og influentmarkedsføring. Samtidig har Læskedrikreklamenævnet indgået en samarbejdsaftale med Forbrugerombudsmanden.

Læskedrikke må hverken markedsføres på en måde, der opfordrer til overdrevet forbrug, eller være uforenelig med en sund og varieret kost. Og over for børn er der ekstra begrænsninger.

Det slås fast i retningslinjerne for markedsføring af læskedrikke, som Læskedrikreklamenævnet har strammet og tilføjet specifikke regler for energidrikke.

Foruden at markedsføring af energidrikke ikke må rettes mod personer under 18 år, må der ikke bruges personer under 18 år i markedsføringen eller placeres energidrikke i medier, som bliver benyttet af en betydelig andel børn.

Advarselsmærkningen om at børn eller gravide ikke bør indtage energidrikke skal desuden placeres klart og tydeligt, fx i toppen af dåsen med energidrik.

Samtidig med revisionen af sine retningslinjer har Læskedrikreklamenævnet indgået en samarbejdsaftale med Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med overholdelse af markedsføringsloven.

”Beskyttelsen af børn og unge er et helt centralt og vigtigt fokuspunkt. Vi ser frem til samarbejdet med Læskedrikreklamenævnet, hvor vi særligt ser en styrke, når det kommer til håndhævelsen af markedsføringsrestriktioner for energidrikke”, udtaler forbrugerombudsmand, Torben Jensen.

Aftalen betyder bl.a., at de to parter gensidigt orienterer hinanden om relevante klagesager om markedsføring af energidrikke, samt at Læskedrikreklamenævnet kan sende sager videre til behandling hos Forbrugerombudsmanden, hvis erhvervsdrivende undlader at efterkomme kritik fra nævnet.

”Jeg ser frem til samarbejdet med Forbrugerombudsmanden, der skal styrke beskyttelsen af børn og unge mod uhensigtsmæssig markedsføring. Vi har allerede et tillidsfuldt samspil via Alkoholreklamenævnet, som jeg glæder mig til at udbygge”, siger Marlene Winther Plas, der både er formand for Alkoholreklamenævnet og Læskedrikreklamenævnet.

Yderligere info: Rasmus Sand, kontakt@læskedrikreklamenaevnet.dk, 2090 6151

Læskedrikreklamenævnet består af Bryggeriforeningen, De Samvirkende Købmænd samt Kreativitet & Kommunikation under ledelse af en uvildig advokat, Marlene Winther Plas.

 

5. maj 2024

05/05/2025/af Charlotte Mundt
Del artiklen på sociale medier
  • Del på Facebook
  • Del på LinkedIn
https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2025/05/Laeskedrikreklamenaevn.png 315 845 Charlotte Mundt https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/04/logo-bryggeriforeningen-black.png Charlotte Mundt2025-05-05 08:10:582025-05-05 08:10:58Læskedrikreklamenævnet indgår samarbejdsaftale med Forbrugerombudsmanden

Nyeste

  • Læskedrikreklamenævnet indgår samarbejdsaftale med Forbrugerombudsmanden
  • Så småt behøver det ikke være
  • Alkoholreklamenævnets årsberetning 2024
  • Fødevarebranchen bakker op om Influentnævnet
  • Frygt for lukning af bryggerier stiger

Kategorier

  • Aktuelt
  • Drikkevarebranchen
  • Drikkevarerbranchen
  • Emballage
  • Forbrug
  • Læskedrik
  • Mad og Øl
  • Marked
  • Miljø
  • Øl
  • Salg og afgifter
  • Samfund
  • Tal
  • Vand
  • Viden

Bryggeriforeningen

Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V

CVR: 4892 3518

T: +45 3033 8511

M: info@bryggeriforeningen.dk

Vilkår og persondatapolitik

Cookiepolitik

Besøg også

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 

Alkoholpartnerskabet

Alkoholreklamenævnet

Læskedrikreklamenævnet

Følg os

Link to: Så småt behøver det ikke være Link to: Så småt behøver det ikke være Så småt behøver det ikke væreTiny Foods kræftens bekæmpelse
Scroll to top Scroll to top Scroll to top