Øl gennem den danske kulturhistorie
Er øl den drivende kraft i udviklingen af den menneskelige civilisation?
Ikke bare synes videnskaben at fastslå, at vi hoppede ned fra træerne for at få fat i alkohol – i form af gæret nedfaldsfrugt. Visse forskere hælder ligefrem til den såkaldte ”øl-før-brød”-teori: At jæger/samler-mennesket ikke blev agerbruger for at dyrke korn til brød, men for at brygge øl. Der er nemlig fundet tidligere spor af ølbrygning end af brødbagning i de allertidligste civilisationer.
Lad os lade spørgsmålet stå ubesvaret. Faktum er, at i både sten- og bronzealderens Danmark var øl en integreret del af traditioner og ritualer. Hvor meget øl vores forfædre drak dengang, er umuligt at fastslå, men i vikingetiden kommer der righoldige vidnesbyrd om drikkegilder, og gennem middelalderen bliver øl en integreret del af hverdagen – ikke mindst som vigtig og sikker kilde til næring.
Først i renæssancen er det muligt for forskningen at estimere forbruget blandt danskerne, som synes at have et alkoholforbrug på over 20 liter pr. person om året – omkring det dobbelte af i dag.
Op gennem 17- og 1800-tallet faldt indtaget af øl, men til gengæld gjorde snapsen sit indtog, og øllet blev efterhånden stærkere, så det totale forbrug af alkohol holdt sig nogenlunde konstant.
En slagkraftig afholdsbevægelse i tiårene omkring år 1900 og en brandbeskatning af snaps førte til en parentes i det danske alkoholforbrug, der holdt sig lavt – på under fem liter årligt pr. dansker – fra 1. Verdenskrig til årene efter 2. Verdenskrig.
Med velstandsstigningen i 1960’erne og danskernes charterferier til vinproducerende lande steg alkoholforbruget atter og stabiliserede sig omkring ti liter årligt, men med en faldende tendens de seneste år.
Samtidig skiftede danskernes største alkoholkilde fra øl til vin.
2700 fvt
Ældste spor af alkohol i DK: Lerbæger fra Østjylland med spor af byg og lyng, hvilket indikerer honningsødet øl. Stenalderbefolkningen drikker især til fest, hvilket understreger kulturel betydning 1).
1370 fvt
Ved Egtved-pigens fødder er placeret en barkspand med rester af øl. I bronzealderen er alkoholindtagelse en vigtig rituel handling for at kunne etablere kontakter og vidtstrakte handelsforbindelser 2).
900
I et skjaldedigt om kong Harald Hårfager bruges vendingen “at drikke jul”. Vikingerne drikker til hverdag og fest, før kamp og efter kamp, i livet og i døden, hvor valkyrierne byder de dræbte krigere på øl i Odins hal 3).
1200-Tallet
Øl er stadig festens drik, men også en næringsrig tørstslukker, da brøndvand er farligt for sundheden. Det brygges på slotte, i klostre og i byerne 4). Danskere opfattes ude i verden som særligt drikfældige 5).
1536-1660
Renæssancen fremmer en kultur med umådeholden druk 6). Håndværkerlaug drikker i fællesskab af drikkehorn 7). Knap 4 liter øl dagligt lå danskernes indtag på i snit – dog med lav alkoholstyrke 8).
1700-1850
Fuldskab går af mode i dannede kredse 9), men almuen drikker fortsat i mere end rigelige mængder. En “mådeholden” mand konsumerer 2-3 snapse til hvert måltid, foruden øllet 10).
1850-1903
Danmark er Nordens tørstigste nation med 12,5 l alkohol årligt pr. indbygger 11). Danske Afholdsselskabers Landsforbund stiftes i 1903 med 100.000 medlemmer 12).
1903-1918
Afholdsbevægelsen vinder bred tilslutning. I 1916 drikker danskere over 14 år i snit 9,6 l ren alkohol årligt 13). 722.280 underskriver krav om alkoholforbud. Men politikerne nøjes med at ti-doble afgiften på brændevin 14).
1918-1960
Snapsesalget falder drastisk, og drik med alkohol nr. 1 bliver øl. Alkoholforbruget forbliver lavt efter brandbeskatningen og lokale forbud – ca. 5 l ren alkohol pr. dansker over 14 år – indtil slutningen af 50’erne 15).
1960-2000
60’ernes velstand øger forbruget, og i ’73 billiggør EF-medlemskabet vinen, som bliver et opnåeligt velstandssymbol, der tillæres på charterrejser til Sydeuropa 16). Alkoholsalget topper i ’83 med 13,7 l pr. indbygger over 18 år 17).
2000-2025
Fra årtusindeskiftet falder salget af alkoholholdige drikkevarer betydeligt. I 2009 bliver øl overhalet af vin som danskernes hovedkilde til alkohol 18).
- https://www.zetland.dk/historie/s8qDRQvY-aoV3ME1j-703f5
- https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen-1700-fkr-500-fkr/egtvedpigen/
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/danskernes-internationale-ry-for-at-vaere-drikfaeldige-stammer-fra-middelalderen/
- https://lex.dk/%C3%B8llets_historie
- Som 3)
- Som 4)
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/middelalderens-og-renaessancens-alkoholkultur-ca-1000-1600
- Kristof Glamann: ”Bryggeriets historie i Danmark indtil slutningen af det 19. århundrede”, Gyldendal, 1962.
- https://ugeskriftet.dk/nyhed/alkohol-i-10000-ar
- https://ugeskriftet.dk/nyhed/den-fattige-mands-snaps
- https://historienet.dk/samfund/dagligliv/norden-sejlede-i-snaps
- https://politikenhistorie.dk/art8489874/Dansk-alkoholkultur-var-t%C3%A6t-p%C3%A5-at-ende-som-i-det-%C3%B8vrige-Skandinavien
- Som 12)
- https://danmark1914-18.dk/historier/kampen-mod-kong-alkohol
- https://lex.dk/.versionview/6937
- Sidsel Eriksen i ”Alkohol – en del af dansk kultur på godt og ondt”, Aarhus Universitetsforlag, 2023
- Danmarks Statistik
- Som 17)
Danskernes forbrug af alkohol, mål i liter pr år
1650: Kristof Glamann: ”Bryggeriets historie i Danmark indtil slutningen af det 19. århundrede”, Gyldendal, 1962.
1750: Kristof Glamann: ”Bryggeriets historie i Danmark indtil slutningen af det 19. århundrede”, Gyldendal, 1962.
1880: Den fattige mands snaps | Ugeskriftet.dk
1900: https://historienet.dk/samfund/dagligliv/norden-sejlede-i-snaps
Øvrige år: Danmarks Statistik