UNESDA vil reducere sukkerindholdet i læskedrikke i Europa med 10 pct. i 2025
De europæiske forbrugere efterspørger i højere grad læskedrikke med et lavt indhold af sukker. UNESDA, der repræsenterer Europas læskedriksindustri, vil bidrage til EU’s målsætning om et sundere og mere bæredygtigt fødevaresystem gennem nye og forbedrede sundheds- og ernæringsforpligtelser.
UNESDA’s hovedforpligtelse for de næste år er at nedbringe sukkerindholdet i læskedrikke med et gennemsnit på 10 pct. fra 2019 til 2025. Lykkes det, er sukkerindholdet i læskedrikke i gennemsnit blevet reduceret med 33 pct. på tværs af Europa siden 2000.
UNSEDA vil desuden stoppe markedsføring af læskedrikke til børn på tværs af alle medier ved at hæve aldersgrænsen for markedsføringen til 13 år samt nedbringe eksponeringen af reklamer for læskedrikke for unge under 18 år og reducere antallet af kanaler, der markedsføres på. Gennemsigtighed omkring næringsindholdet i læskedrikke skal gøres lovpligtigt i hele Europa. Dette kan resultere i, at læskedriksproducenter skal opgive læskedrikkenes næringsindhold på forsiden af flaskerne.
UNESDA er afhængig af EU’s myndigheder og de europæiske landes regeringer for at kunne nå deres målsætning om at nedbringe fedme og overvægt hos børn og unge. UNESDA har formuleret følgende indsatser, som de gerne ser realiseret: producenterne skal have mulighed for at reducere sukkerindholdet på eget initiativ, og disse initiativer skal opfattes som effektive alternativer til europæiske reguleringer, brugen af sødemidler med få kalorier, der er godkendt af sundhedsmyndigheder, skal støttes, og der skal sikres fast monitorering af indtag af mad og drikke på tværs af Europa med særligt fokus på folk med forhøjet sundhedsrisiko.
UNESDA’s målsætning er at gøre det sundeste valg til det nemmeste valg. Hvis det stod til UNESDA, skulle der fremover hverken sælges eller markedsføres nogen former for læskedrikke på grundskoler. På ungdomsskoler, herunder gymnasier, bør der kun sælges læskedrikke med få eller ingen kalorier i automater uden logo.
I Danmark har producenter af læskedrikke sammen med detailhandlen og en række interesseorganisationer forpligtet sig til at reducere kalorierne i læskedrikke med 15% i årene frem til 2030.
Du kan se denne video, hvis du vil ønsker at vide mere om UNESDA’s erklærede forpligtelser for de kommende år.
—
6/1/2022