• Medlemslogin
Søg
Bryggeriforeningen
  • Nyheder
  • Drikkevarer
    • Øl
    • Læskedrik
    • Vand
  • Tal
    • Tal om drikkevarebranchen
    • Tal om øl
    • Tal om læskedrikke
    • Tal om vand
    • Tal om miljø & emballage
  • Ansvarlighed
  • For medlemmer
  • Foreningen
  • Kontakt
  • Søg
  • Menu Menu

Øl-legeplads med store ambitioner

Aktuelt, Øl

De er for gamle til at dø unge. Men fire modne mænd er ikke bange for at leve livet lidt farligt og har kastet deres sparepenge og lån i et bryggeri, de kalder for Too Old To Die Young.

Ens spejlbillede står skarpt i de tætstående ståltanke og kedler i baglokalet til ølbaren Skaal i Sønderborg på Als. Men navnet ”Brøggeriet” på låget til en af dem afslører, at bryganlægget ikke er så nyt, som det ser ud.

– Faktisk var det tydeligt, da vi overtog anlægget, at rustfrit stål ikke er rustfrit. Der stod også vand i tankene, og gamle gærrester stank af råddent kød, fortæller Nicolai Hannibal Vest, der er brygmester i det nye bryggeri Too Old To Die Young.

Efter godt med knofedt og indledende småbøvl er den ellers kræsne brygger godt tilfreds med både isenkrammet og computerhjernen.

– Det har kun været nødvendigt at supplere med en dåsekolonne og en hop-gun. Men vi kan heller ikke presse mere ind her, siger Nicolai Hannibal Vest.

 

Drømme-øl

Ikke engang en par stole og et bord er der plads til i baglokalet. Så over en kop sort kaffe inde hos de gode venner i Skaal fortæller direktør Jesper Larsen om, hvordan han forlod et godt job som chef for craft brands hos Royal Unibrew og gjorde sit arbejdsliv til mere risky business.

– I skrivebordsskuffen havde jeg en plan om at gå sammen med nogle gode folk og kun brygge de øl, som vi drømmer om. At muligheden opstod her i Sønderborg, havde jeg ikke forestillet mig, siger Jesper Larsen.

Bar-kæden Rekom købte det nedlagte Brøggeriet i 2019 for at etablere Skaal. Men bryganlægget stod ubrugt hen, og Jesper Larsen foreslog sin tidligere kollega hos Royal Unibrew, Lars Mejlgaard, der nu er kommerciel chef i Rekom, at indgå et partnerskab om atter sætte damp under de forsømte kedler i bryggeriet. Det tog ikke mange kopper kaffe, før de havde en aftale.

– Det giver virkelig god mening at have en brancherelevant partner i ryggen. Vi har ingen aftaler om, at Rekom skal aftage vores øl, men de er gode at sparre med og kan åbne nogle døre for os, siger Jesper Larsen.

 

Lang øl-fremtid

21 forskellige øl er det blevet til, siden Too Old To Die Young satte det første bryg over den 5. november 2021. Mest IPA’er, Stout og syrlige øl. For det er den slags, de fire modne herrer drømmer om. Men fagligheden byder, at de også skal byde på en god Pilsner – og sådan én kan de også rigtigt godt lide.

– Det her er en vidunderlig legeplads for os. Det er en stærk drivkraft at være med i hele processen fra tanke til slutprodukt – og involveret i alt fra IT over emballagedesign til salg, siger Jesper Larsen.

80.000 liter øl om året er den maksimale årlige kapacitet for det nye bryggeri i Sønderborg. Og den mængde bliver ikke svær at få afsat, sådan som ordrerne er tikket ind. Slet ikke fordi bryggeriet netop er begyndt at forsyne sin egen ølbar i Ravnsborggade på Nørrebro i København med fustager og dåser.

– Vi får allerede brygget flaskeøl på Skanderborg Bryghus, fordi vi ikke kan følge med her. Vi vil gerne ansætte en brygger mere i Sønderborg – det vil øge vores kapacitet på den korte bane.  Og jeg hvis det går rigtig godt, vil jeg ikke afvise, at vi på sigt kigger på at rykke i større lokaler, siger Jesper Larsen, der med et smil ser en lang øl-fremtid for Too Old To Die Young:

– For os gælder det om at dø unge så sent som muligt.

 

 

—

01/06/2022

01/06/2022/af Cecilie Hastrup
Del artiklen på sociale medier
  • Del på Facebook
  • Del på LinkedIn
https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2022/05/Tooold-group.png 1905 5000 Cecilie Hastrup https://bryggeriforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/04/logo-bryggeriforeningen-black.png Cecilie Hastrup2022-06-01 10:35:452022-06-01 15:30:12Øl-legeplads med store ambitioner

Nyeste

  • Endnu flere bryggerier i Danmark
  • Classic-øl i markant fremgang
  • Nyt revolutionerende rensesystem på Mikkellers barer
  • EU-forslag risikerer trods gode hensigter at gå ud over miljøet
  • Debatindlæg: Brug digital alderskontrol til at forhindre salg af alkohol til mindreårige

Kategorier

  • Aktuelt
  • Drikkevarebranchen
  • Drikkevarerbranchen
  • Emballage
  • Forbrug
  • Læskedrik
  • Mad og Øl
  • Marked
  • Miljø
  • Øl
  • Salg og afgifter
  • Samfund
  • Tal
  • Vand
  • Viden

Bryggeriforeningen

Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
DK-1799 København V

CVR: 4892 3518

T: 7216 2424

M: info@bryggeriforeningen.dk

Vilkår og persondatapolitik

Cookiepolitik

Besøg også

Den Skandinaviske Bryggerhøjskole 

Alkoholpartnerskabet

Alkoholreklamenævnet

Læskedrikreklamenævnet

Følg os

Ølluminati kaster øllets lys over ViborgEfter 20 års tørke brygges der igen øl i Hjørring
Scroll to top